Bliv faglig koordinator for kørselskontoret på OUH og forbedr patienttransporten

dato

Vil du være vores nye kollega? Vil du gerne være med til at løfte den faglige ledelse af Kørselskontoret på OUH – Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Er du en skarp sagsbehandler, som trives godt med lovgivning og tolkning af dette, og vil du være med til at udvikle kørselsområdet? Brænder du for at give patienterne en god service? Er du god til at samarbejde med forskellige interessenter? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så er du måske vores nye faglige koordinator i Kørselskontoret på OUH. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest muligt.

Om jobbet
Den siddende patientbefordring har betydning for mange patienter, og for mange er patientbefordringen det første møde med sygehuset. Du kommer derfor til at arbejde med en stor og vigtig driftsopgave. Den siddende patientbefordring i Region Syddanmark har ca. 500.000 kørsler om året og sagsbehandler ansøgninger om tilskud til mange tusinde patienter hver måned.

Kørselskontoret visiterer patienter til patienttransport pr. telefon, bestiller patienttransport til og fra sygehuset og varetager afregning og sagsbehandling af ansøgninger om tilskud til befordring for patienterne. Kørselskontoret vejleder endvidere patienter, pårørende, personale mv. omkring betingelser for befordring og ansøgning om tilskud til offentlige sygehuse samt private sygehuse. En del af Kørselskontoret, Patientadministrationen, varetager opgaven med uden-regionale behandlinger og transport i den forbindelse.

Den faglige koordinator har følgende opgaver:

  • Faglig ledelse bl.a. sikre høj kvalitet i arbejdets udførelse i Kørselskontoret, arbejde datadrevet, sikre effektive arbejdsgange samt faglig udvikling af området.
  • Omsætte regionale retningslinjer til konkrete arbejdsredskaber for Kørselskontoret.
  • I samarbejde med kolleger i Kørselskontoret og gennem den etablerede kontaktpersonordning med de kliniske afdelinger at uddanne og vejlede kliniske afdelinger i forhold til reglerne for befordringsområdet.
  • Yde faglig sparring til kolleger i Kørselskontoret ift. behandling af klager.
  • Kontaktperson for øvrige Kørselskontorer i regionen og Sundhedsplanlægning i Region Syddanmark
  • Deltage i den daglige drift med at visitere patienter til patienttransport samt bestilling af denne, informere patienter og samarbejdspartnere omkring patienttransport samt informere patienter omkring udbetaling af befordringsgodtgørelse.
  • Deltage i den daglige drift med sagsbehandling af ansøgninger om tilskud til befordring.
Forventninger til dig
Vi forventer, at du har en kontoruddannelse, gerne koblet med relevant erfaring med koordination eller faglig ledelse. Kendskab til drift på befordringsområdet eller alternativt administrativ og driftsmæssig erfaring fra lignende driftsområder samt kendskab til sundhedsvæsnet generelt er en fordel.

Varetagelsen af opgaver med patientbefordring indebærer:

  • Du trives med at tage del i driften og uddelegere således, der sikres brede kompetencer i teamet.
  • Du har forståelse for lovgivning, tolkning af lovstof samt videreformidling heraf.
  • Du er serviceminded, god til at formulere dig mundtligt og skriftligt og kan se dig selv trives med at betjene borgere i telefonen og per mail.
  • Du er parat til at varetage dialogen omkring komplicerede sager med kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at sætte struktur på mange forskelligartede opgaver og arbejdsgange.
  • Du er empatisk og har et positivt mindset og du understøtter et godt arbejdsmiljø for dine kolleger.
  • Du er IT kyndig og evner at sætte dig ind i forskellige systemer.
Vi kan tilbyde

  • En spændende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på uddelegering af ansvar, og hvor den enkelte medarbejders indsats og kompetencer er et vigtigt bidrag til sygehusets drift og vision.
  • En grundig og individuel oplæring
  • En travl og spændende hverdag
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er 37 timer pr. uge, og din fysiske placering er på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus på Odense matriklen.

Arbejdsdagen er fra kl. 08.00 – 15.30 på hverdage samt enkelte vagter til kl. 17.00 (ca. en hver 3. uge).

Der må påregnes enkelte vagter fra kl. 09.00 – 13.00 på helligdage, som falder på en hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Yvonne Roholdt på yvonne.roholdt@rsyd.dk, så kontakter hun dig telefonisk.

Ansøgningsfrist er fredag den 14. februar 2025, og ansøgningen sendes sammen CV og eksamensbevis. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 20. februar 2025.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/44d15f4e-1223-4470-8e1b-50a130571c87

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet