Bliv en vigtig brik hos Killevippen - Sekretær og personlig assistent med fokus på udvikling og trivsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Killevippen er en 12 år gammel privat børnehave og vuggestue, der har vokset sig til 110 børn og 28 medarbejdere fordelt på 4 enheder. Vi er beliggende på den smukke gamle Blangstedgård i Odense SØ. 

 

Du får i stillingen et tæt samarbejde med ejerleder af Killevippen og stillingen vil være delt mellem sekretærfunktion med ansvar for administrative opgaver (ca. 2/3 af arbejdstiden) samt personlig assistent for ejerleder (ca. 1/3 af arbejdstiden).

 

Opgaverne i sekretærfunktionen spænder bredt og indeholder bl.a. indhentning og opdatering af stamkort, opdatering af hjemmeside, udsending af opkrævninger, udfærdigelse af kontrakter, administration af venteliste samt daglig telefonpasning.

 

Opgaverne i funktionen som personlig assistent indeholder bl.a. udfærdigelse af mødereferater, kalenderstyring, organisering og overblik. Der skal i denne funktion påregnes deltagelse i ca. 6-8 årlige møder i tidsrummet 16.00 og 18.00.

 

Du skal være godt hjemme i almene IT-systemer samt i skriftlig og mundtlig kommunikation. Du skal have et godt humør og være en organisatorisk blæksprutte, der finder arbejdsglæde i at blive inddraget i udvikling af virksomheden og de skiftende arbejdsopgaver, der følger med. Det er en stilling, hvor der af og til er uforudsete bolde i luften og som, udover de nævnte opgaver, kan tage form af hvem du er, og hvad du brænder for. 

 

For at trives i stillingen skal du være yderst struktureret, systematisk og have sans for at finde gode veje til hensigtsmæssige arbejdsgange.

 

Du skal bidrage til at organisationen kommer i mål med de udstukne rammer og følge op.

 

Dine kompetencer og kvalifikationer er vigtigere end dit CV og uddannelsesbaggrund.

Vi modtager med glæde din ansøgning, hvis du kan se dig selv i opgaverne. 

 

Stillingen er på 30-37 timer og er inklusiv daglig økologisk og vegetarisk frokost.

 

Ansøgningsfristen er d. 9. august 2024 klokken 12.00.

Samtaler finder sted i uge 34.

Ved spørgsmål er du velkommen til at skrive på kontor@killevippen.dk.

Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=61f7d8b0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Killevippen Vuggestue og Børnehave, Blangstedgårds Allé, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet