Bliv en værdifuld del af Klostergården Børnehus som pædagog eller pædagogisk assistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Klostergården Børnehus søger 3 pædagoger eller pædagogiske assistenter. For at kunne komme i betragtning, så skal du være uddannet pædagog eller pædagogisk assistent. Vi vil i hele ansættelsesprocessen have fokus på at finde de rette profiler til stillingerne.

Vi søger robuste, pålidelige, omstillingsparate, og arbejdsomme pædagoger eller pædagogiske assistenter, som finder glæde og inspiration i arbejdet med børn og ikke er bange for at være en tydelig og et forbillede overfor børn, forældre og kollegaer.

Betyder det så, at du skal have flere års erfaring? Nej, du kan sagtens være nyuddannet, men med masser af gåpåmod og at du kan se dig ind i dette stillingsopslag. Det er vigtigt at finde de rette personer som gerne vil være med til at gøre en positiv og konstruktiv forskel inden for faget og i Klostergården.

Stillingerne

  • Stilling 1: 35 timers pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen og arbejdet med de yngste.
  • Stilling 2: 35 timers pædagog eller pædagogisk assistent til børnehaven og arbejdet med børn i alderen fra 2,10 til 5,4.
  • Stilling 3: 33 timers pædagog eller pædagogisk assistent til børnehaven og arbejdet med børn i alderen fra 2,10 til 5,4.
Timer kan evt. være til forhandling. Skriv i overskrift og marker aktivt når du søger, om du har største interesse i at arbejde med de yngste i vuggestuen eller de lidt ældre børn i børnehaven.

Om os
Børneinstitutionen Nord består af 8 børnehuse beliggende i henholdsvis Næsby, Søhus, Stige og Lumby. Vi arbejder med udgangspunkt i de for Odense Kommune gældende strategier med særlig fokus på sprog, dannelse og tidlig indsats.

I Børneinstitutionen Nord arbejder vi med udgangspunkt i følgende værdigrundlag:
  • I Børneinstitutionen Nord samarbejder medarbejder og ledelse med forældre, dagplejen og skolerne i lokalområdet for at skabe de bedste betingelser for børns udvikling og læring i forpligtende fællesskaber.
  • Vi respekterer familiernes forskellige baggrunde og tager udgangspunkt heri, i vores møde med forældre og børn.
  • Gennem faglig refleksion og overvejelser arbejder vi kontinuerligt med udvikling af – og tilrettelægger læringsmiljøer der til stadighed forandrer sig i takt med børnegruppens behov og udfordringer.
Klostergården Børnehus er en del af Børneinstitutionen Nord og er en integreret institution for 0-6-årige, med 1 vuggestue og 4 børnehavegrupper. Klostergården er delt i to huse, og vi har et stort udendørsareal dels indrettet som traditionel legeplads og dels et stort område indrettet som naturlegeplads.

Som medarbejder i Børneinstitutionen Nord bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.


I Odense kommune arbejder vi med fuldtids- og livsfasepolitik. Målet med fuldtidspolitikken er at give medarbejderne mulighed for et bedre forsørgelsesgrundlag, både i løbet af arbejdslivet, men også efter pensionering. Det betyder, at udgangspunktet er fuld tid. På dagtilbudsområdet har vi fokus på, at fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Samtidigt har vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder. Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.

Om dig
Af dig forventer vi, at du skal have lysten og viljen til at engagere dig i det daglige arbejde med vores dejlige børn, så de kan få en indholdsrig, lærerig og tryg hverdag. Vi forventer også, at du har lysten og viljen til, at være en dygtig og vigtig drivkraft blandt dine kommende kollegaer i Klostergården.

Som ansat i Klostergården og på det personlige plan forventer vi bl.a.:
  • at du er god til at omgås alle mennesker i den rette ånd
  • at du er livsglad og har et lyst syn på tilværelsen
  • at du virker motiverende på din omgivelser
  • at du ser mulighed frem for begrænsninger
  • at du er et godt forbillede for kollegaer og børn
  • om du er ny uddannet eller har erfaring, er ikke det væsentlige, vi går efter den rette person
Som ansat i Klostergården og på det faglige plan forventer vi bl.a.:
  • at du har interesse i at være med til at fastholde og udvikle børnehuset i en positiv retning
  • at du går ind for åbenhed, ligeværdighed og demokrati
  • at du indgår i et positivt samarbejde med dine kollegaer og den daglig pædagogisk leder
  • at du kan være loyal overfor de beslutninger der bliver truffet
  • at du kan forholde dig konstruktivt til store, som små problemstillinger
  • at du er en engageret medarbejder og har et godt overblik
  • at du er igangsættende i forhold til aktiviteter og ikke bange for at kaste dig ud i nye ting
  • at du kan arbejde systematisk og struktureret
Det ville være fantastisk, hvis du har:
  • gennemgået og kender til arbejdet i Nebula - Sprogklar
  • kender til arbejdet i Hjernen og Hjertet
  • kender til arbejdet i Aula
  • er kyndig i brugen af IT, som et arbejdsredskab
  • er god til fagligt at formulere dig på skrift
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Torben Bennekov på 29 46 71 74, og få yderligere oplysninger om stillingerne. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 15. september 2024 og stillingerne ønskes besat snarest muligt. Vi forventer, at der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 17. september i tidsrummet kl. 14.00 - 17.00. Der vil løbende blive indkaldt til samtale i ansættelsesprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (33-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Bispeengen 123, Anderup, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet