Bliv en strålende sol: Skab liv og glæde for ældre beboere på plejehjemmet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Har du lyst til at få et meningsfuldt fritidsjob, hvor du er med til at hygge om de ældre beboere på vores plejehjem - og skabe lys, varme og liv på hjemmene om eftermiddagen? Så er du måske en af vores nye solstråler!

Som solstråle er du ansat på 4 timer ugentligt tirsdage og torsdage fra kl. 15.30-17.30.
Her skal du være sammen med beboerne, spille spil, musik, hjælpe med små opgaver, gå ture og lignende.

Som solstråle på vores plejehjem, får du et vigtigt og meningsfuldt fritidsjob, hvor du både er med til at hjælpe og skabe livskvalitet for de ældre - og hvor du får snuset til, hvad det vil sige at arbejde som sygeplejerske, social- og sundhedshjælper (SSH) og social- og sundhedsassistent (SSA).

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver foregår sammen med de ældre beboere og er primært af social karakter. Du skal bringe gode aktiviteter, lys og nærvær ind i eftermiddagen på plejehjemmet.

Dine arbejdsopgaver kan for eksempel være, at:

  • Læse for en enkelt beboer eller gruppe af beboere
  • Gå ture
  • Spille spil
  • IPad- og mobilaktiviteter med beboerne –skype, SMS eller andet
  • Spille musik eller synge for og med beboere
  • Dække bord, folde servietter mv.
  • Lægge rent vasketøj/vaskeklude mv. sammen
  • Hjælpe beboeren med forskellige små praktiske opgaver, hvis han eller hun ønsker det
Der er mulighed for, at I særligt kan aftale arbejde på lørdage eller i ferieperioder.
Du bliver timelønnet efter de timer, du er på arbejde.

En tryg og god start
For at sikre at du er tryg, og at du får en god start i dit nye fritidsjob, får du tilknyttet en mentor.

Din mentor er en af de fastansatte medarbejdere, som kan hjælpe dig godt i gang og fortælle om det arbejde, der foregår på plejehjemmet. Mentoren vil også fortælle dig om, hvad man kan komme til at beskæftige sig med i jobbet som sygeplejerske, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Du vil primært være på arbejde sammen med din faste mentor eller andet fast personale, som altid er klar til at hjælpe dig. Du vil desuden, blive tilbudt et fælles opstarts kursus sammen med kommunens andre solstråler.

Om dig
  • Du skal være mellem 15 og 17 år og have mulighed for at arbejde et par dage i løbet af ugen, om eftermiddagen og selv sørge for transport
  • Derudover skal du have lyst til at hygge dig med de ældre beboere og lave aktiviteter sammen med dem
  • Du skal have lyst til og mod på at tage initiativ, og så er det en fordel, hvis du er imødekommende og åben – og ikke er bange for at kaste dig ud i noget nyt
Løn- og ansættelsesvilkår
Inspirationsansættelsesordningen, Solstrålerne, er udviklet i samarbejde med FOA.

Løn- samt ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen er tidsbegrænset indtil du bliver 18 år, eller senest indtil 31. december 2024.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte assisterende rehabiliteringsleder Lisa Reimer Lund på 21 48 43 69 eller plejehjemsleder Britt Jaug på 22 49 33 11.

Det praktiske
Når vi har læst din ansøgning, vil du enten bliver kaldt til samtale, eller få et afslag pr. mail.
Indkaldes du til samtale vil alle de praktiske detaljer komme til at stå i din indkaldelse til samtale, som vi sender på mail.

Ansøgningsfrist er den 1. august 2024, og vi forventer af afholde samtaler den 14. august 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Albanigade 21D, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078433

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet