Bliv en nøglefigur i Klinisk IT's ledelsessekretariat med ansvar for økonomistyring og administration

dato

Klinisk IT på OUH søger 1-2 dygtige administrative medarbejdere til vores ledelsessekretariat. Vi leder efter dig, der har flair for økonomistyring, sans for detaljen og samtidig evnen til at arbejde selvstændigt med en bred vifte af administrative og ledelsesunderstøttende opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et spændende job med stor selvstændighed og ansvar
  • En varieret hverdag med opgaver inden for økonomi, ledelsesbetjening og administration.
  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejde, kvalitet og humor.
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, herunder mulighed for hjemmearbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Stillingerne består af en lang række forskellige økonomiske og administrative opgaver, samt understøtte IT ledelsen i:

  • Økonomistyring og driftsoverblik.
  • Controlling af bevillinger i både lokale og regionale fora.
  • Udarbejdelse af dagsordener, referater og direktionsindstillinger.
  • Koordinering af ledelsesmæssige initiativer og projekter.
  • Planlægning af møder, events og administrative processer.
  • Produktion af informationsmaterialer og webredaktionelle opgaver.
  • Ad hoc-opgaver inden for økonomi, administration og ledelsessupport.
  • Understøtte ledelsen med diverse HR opgaver.


Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med økonomistyring og administrative opgaver – gerne fra en offentlig organisation.
  • Er struktureret og analytisk stærk med evnen til at holde mange bolde i luften.
  • Er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan prioritere opgaver effektivt.
  • Er positiv, fleksibel og trives i et miljø med højt tempo.
Praktisk information

  • Stillingerne er faste og på minimum 30 timer pr. uge.
  • Ansættelserne er med virkning snarest muligt og senest 1. juni 2025.
  • Ansættelserne sker efter gældende overenskomst med HK Kontor og IT eller AC.
  • Arbejdssted: OUH Odense Universitetshospital, men kan også inkludere andre matrikler.
  • Ansøgningsfristen er den 14. april og vi afholder samtaler løbende og senest uge 17.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingschef Henrik Uldall Kristensen på tlf. 2495 4860 eller mail: Hulk@rsyd.dk
Bliv en del af et stærkt team i Klinisk IT – vi glæder os til at høre fra dig!



Klinisk IT

Vi er en afdeling med 90 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på 3 funktionsområder: IT Drift og Support, Digitalisering og Implementering. Dertil er der tilknyttet et ledelsessekretariat. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer til. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør.

Stillingen er med ansættelse i Ledelsessekretariatet, som består af 3 medarbejdere, der refererer direkte til afdelingschefen.

Du kan læse mere om Klinisk IT på denne side.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/927f3e01-4914-4bbd-a4ef-0ba724abc40d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.