Er du sygeplejerske, der kan skabe struktur og sprede smil? Vi har jobbet til dig!
Er du sygeplejersken, der både kan skabe struktur og sprede godt humør? Brænder du for at gøre en forskel for borgere og pårørende i deres eget hjem? Så har vi en ledig stilling, der måske lige er noget for dig!
Vi søger en sygeplejerske til vores sygeplejegruppe, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse borgerforløb i tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende i vores faste tværfaglige teams. Her er der plads til både faglighed og grin, for vi mener nemlig, at et godt arbejdsmiljø starter med et smil.
Hvad får du hos os?
- En fleksibel arbejdsplads i rivende udvikling – vi lover, at der sker noget, og det på den gode måde!
- Gode kolleger, der både kan arbejde og grine sammen.
- En tryg og grundig introduktion – vi slipper dig ikke løs uden GPS.
- Mulighed for kompetenceudvikling, fordi vi tror på, at dygtige sygeplejersker skal blive endnu dygtigere.
- Et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø.
Om jobbet
- Fast stilling på 37 timer pr. uge, medmindre andet aftales.
- Dagvagter med vagt minimum hver 5. weekend.
- Vi går op i, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske og elsker din faglighed.
- Kan bevare overblikket, selv når hverdagen er uforudsigelig.
- Bidrager til fællesskabet og det gode samarbejde.
- Har kørekort og kan cykle – vi er jo i Odense!
- Er rummelig og imødekommende.
- Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
Om os
Stadiongruppen er en hjemmeplejegruppe med sygeplejersker, SSA'er, SSH'er, terapeuter, ufaglærte afløsere samt mange dygtige studerende og elever. Vi har et tæt samarbejde med specialsygeplejersker, rådgivere og demenskoordinatorer.
Vores sygeplejegruppe består af ti engagerede sygeplejersker med forskellige baggrunde. Fælles for os er, at vi vægter faglighed og kollegialt sammenhold højt.
I Stadiongruppen varetager vi pleje, omsorg og træning for borgere med vedvarende sygdomme som demens, Parkinsons sygdom og sklerose. Vi er en af Odense Kommunes største udekørende grupper med mere end 300 tilknyttede borgere og omkring 100 dedikerede medarbejdere. Vi er en gruppe i rivende udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Mie Ottesen på telefon 21 32 57 25.
Det praktiske
Opstart er den 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 20. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler d. 25. august 2026.
Skal vi holde en plads til dig? Send din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/892ffdfd-cf27-40ae-be56-d11412ed8830