Bliv en del af vores team for personlighedsforstyrrelser og traumer som sygeplejerske eller ergoterapeut

dato

Vi er blevet opnormeret og søger derfor en ny kollega til vores team. Har du lyst til et spændende og udfordrende job, hvor der er god energi, godt sammenhold og ikke mindst fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Om teamet

Team for personlighedsforstyrrelser og traumer udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder såvel tilpasningsreaktioner som PTSD. Teamet består af 30 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper og ledes af en funktionsleder og en overlæge. Vi prioriterer en god omgangstone og respekt for hinandens fagområder, som understøtter et godt og tværfagligt samarbejde.

Om jobbet

Psykoterapien i teamet udøves primært med baggrund i psykodynamiske teorier og metoder, f.eks. i form af den mentaliseringsbaserede tradition. Du må derfor gerne være sygeplejerske eller ergoterapeut med psykoterapeutisk erfaring. Der er høj tilgængelighed til specialister og ugentlig supervision.

Din rolle

· Varetage terapeutiske forløb såvel individuelt som gruppe

· Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer, supervision og undervisning

· At indgå i misbrugsbehandlingen hos patienter med komorbide psykiatriske problemstillinger

· Videreudvikling af behandlingstilbuddet til målgruppen

Dine kompetencer

· Du har erfaring og interesse for at arbejde med personlighedsforstyrrelser og traumer

· Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer

· Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring

· Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

· Et personligt og struktureret introduktionsprogram, hvor oplæring i vores arbejdsopgaver indgår

· Mentorordning

· Stor selvstændighed i det daglige arbejde

· Ugentlig supervision

· Hjemmearbejde hver 14. dag, når opgaverne er til det

Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?

Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre, hvordan der arbejdes med psykiatrisk sygepleje, når man er ansat som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.

Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeligggøre, hvad psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.

Læs mere her

Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger kan hentes hos:

Funktionsleder Gitte Hundtofte, telefon 9944 8905

Sygeplejerske Janne Andsager, telefon 99449400

Ansøgningsfrist den 26. Januar

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. Januar fra middag

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eb1c8e14-1d20-454c-8439-a2941d6903b6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet