BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Meneta søger vi en engageret dynotekniker /mekaniker til vores Dynoafdeling. Har du lyst til nye udfordringer i et job med testning og løsning af støjproblemer inden for automobilbranchen, så har du her muligheden for at få et spændende job hos Meneta Advanced shim Technology A/S som dynotekniker/ mekaniker.
Stillingen:
Som Dynotekniker i Dynoafdelingen er dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder at afprøve og teste løsninger/shims til støjproblemer der kan forekomme i en bil. Dette gøres ved at køre tests på bremser med bremseklodser med forskellige shims i vores testmaskiner (dynomometer).
I testmaskinerne måles hvordan og ved hvilke scenarier bremsen vil støje i bilen. Testene i testmaskinerne udføres for at minimere bremsestøj.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Klargøring og montering af testfixturer med bremser i vores testmaskiner.
- Modificering og montering af bremseklodser.
- Sikring af at måleudstyret er korrekt kalibreret og placeret.
- Opstart og overvågning af testmaskinerne.
- Tegneopgaver i AutoCAD (hovedsageligt 2D) for at modificere tegninger af shims.
- Udskæring af materialer med en vandskærer (Waser).
- Mekanisk opbygning af testfixturer.
- Diverse måleopgaver på bremseklodser og bremseskiver.
Testmaskinerne er alle udviklet og bygget i DK og bruges ved gruppens selskaber i hele verden. Du bliver en del af et fagligt stærkt og velfungerende team som består af 3 NVH-ingeniører og 1 Dynomekaniker.
Kvalifikationer:
Du er gerne uddannet mekaniker eller har en anden relevant teknisk baggrund og du har gerne erfaring med at arbejde med bremser. Du arbejder struktureret, seriøst og med fokus på kvalitet i dine opgaver. Du trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor vidensdeling og samarbejde er i fokus. Du er en teamplayer med højt humør. Du er initiativrig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt.
Du er god til at bevare overblikket i pressede situationer og er løsningsorienteret, samt udviser en høj grad af personligt engagement og fleksibilitet i dine arbejdsopgaver.
Har du truckcertifikat og kendskab til AutoCAD er det en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Et spændende job, hvor du kan se frem til en travl, udfordrende og varieret hverdag med gode arbejdskollegaer, i en international organisation, med en fri og uformel omgangstone. Løn efter kvalifikationer
Yderligere informationer:
Meneta Advanced Shim Technology A/S (MAST) er en del af den globale virksomhed, Meneta Holding A/S, som oprindeligt blev etableret i 1953 i Stige ved Odense. Selskaberne i Meneta Holding A/S fremstiller en række produkter til automobilindustrien, herunder diverse bremsedele, fra egne fabrikker i Danmark, USA, Indien og Kina og har omkring 2.200 ansatte globalt.
MAST A/S fremstiller støj- og vibrationsdæmpende materialer til bremseindustrien og betjener primært de europæiske og amerikanske markeder med egne udviklings-, test- og produktionsfaciliteter i Danmark, USA og Tyskland. Selskabet beskæftiger ca. 170 personer totalt set og er absolut markedsledende i Europa. Se eventuelt flere informationer om Meneta på www.meneta.com.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Meneta Holding A/S, Strandholtvej, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101574