BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to socialrådgivere, som vil være med på rejsen til at arbejde med Relationel rådgivning. Vi er en fleksibel arbejdsplads med ambitioner, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, som du nu har en chance for at blive en del af.
Vi søger én socialrådgiver i fast stilling og én socialrådgiver til længerevarende vikariat med opstart omkring 1. september 2024 til Relationel rådgivning i Specialafdelingen for Børn. Ansættelsen er på 37 timer ugentlig og er hurtigst muligt.
I Specialafdelingen for Børn, hvor vi specialiserer os i handicapkompenserende ydelser, er vi ved at udvikle og udvide vores rolle til gavn for de børn og familier, vi arbejder med. Vi er derfor i gang med at udvikle et koncept, vi kalder ”Relationel rådgivning” i Specialafdelingen for Børn. Derudover er vi også i fuld gang med at arbejde med Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024. I maj 2024 skiftede vi ligeledes vores IT-system til DUBU.
En del af en større sammenhæng
Som ansat i Børn og Familierådgivningen bliver du en naturlig del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, at du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaringer og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammerne for stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
Du bliver en del af Børn og Familierådgivningen, hvor vi sammen arbejder med børn i alderen 0-14 år ud fra en professionel tilgang set fra et borger-, medarbejder-, ledelses- og organisatorisk perspektiv.
Til at starte med er der brug for hjælp til den administrative del af jobbet som socialrådgiver. I forbindelse med overgangen til DUBU vil der være en del administrative opgaver.
Socialrådgiverne i Specialafdelingen for Børn yder råd og vejledning samt varetager sagsbehandling af kompenserende ydelser til familier med børn med nedsat funktionsniveau eller indgribende lidelse. Derudover er vi beriget af ergoterapeuter, som udover råd og vejledning også varetager sagsbehandling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer for samme målgruppe.
Du vil opleve, at vi er ambitiøse på både børnenes og egne vegne. Vi ønsker, at børn og familier oplever sig ordentligt behandlet, og at de bliver mødt med venlighed, forståelse og tydelighed. Vi tilstræber altid at gøre vores arbejde bedst muligt, og vi er vant til at være forandrings- og omstillingsparate. Vi er lige nu på vej til at tage et rigtigt stort skridt for at kunne imødekomme efterspørgslen og leve op til vores ambitioner om at være mere koordinerende og støttende for såvel familier og børn i vores målgruppe som for vores professionelle samarbejdspartnere.
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At yde råd og vejledning
- At fungere som koordinator for familierne i forhold til barnets funktionsnedsættelse
- At træffe afgørelser og følge op på kompenserende ydelser
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet socialrådgiver
- Du kan arbejde struktureret og har en nysgerrig og anerkendende tilgang
- Du er stærk i formidling både skriftligt og personligt
- Du kan vægte balancen med faglighed og god økonomistyring
- Du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, som altid tilstræber at gøre det bedst mulige
- Et job som er meningsfyldt, og hvor du kan gøre en forskel for andre
- En attraktiv arbejdsplads, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider og at arbejde hjemmefra
- Et godt arbejdsmiljø med trivsel, sammenhold og samhørighed
- Godt introforløb, som bliver tilrettelagt individuelt efter hvad du har behov for at komme godt fra start
- Supervision
For vores organisation er vores ambition, at vi løser vores opgaver, så de er til gavn for borgerne indenfor den givne lovgivning og de organisatoriske rammer. Derfor vægtes det, at alle er ”klædt på” til at arbejde med og i forandringer, og at vi har tydelige mål for arbejdet samt arbejder proaktivt med værdiskabelsen gennem en proaktiv effekt- og økonomistyring.
Børn og Familierådgivningen har til huse i Vollsmose, Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og ud fra kompetencer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Camilla Aagaard på 40 12 36 53.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. august 2024. Samtaler forventes afholdt den 27. august 2024.
Ansættelsesudvalget består af leder, tillidsrepræsentant samt medarbejderrepræsentant.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078312