Har du lyst til at udbygge dine almene kliniske færdigheder, og stifte bekendtskab med et varieret kirurgisk speciale, er muligheden her.
Vi søger op til tre yngre læger med ret til selvstændigt virke. Du vil primært blive tilknyttet vores alloplastiksektor, med henblik på at opfylde udredningsretten.
Der er er tale om uklassificeret stilling til besættelse pr. 1. marts eller efter aftale. Udgangspunktet er 37 timer/uge eller efter aftale, i en 12 måneders ansættelse.
Primær tjenestested vil være på matriklen i Odense. Du vil blive indplaceret i forvagtslaget, der dækker vagter i skadestuen, OUH.
Du vil indgå i arbejdet i ambulatorie og have stuegangsfunktion. Alle funktioner er med mulighed for relevant supervision på speciallægeniveau.
Ortopædkirurgisk afdeling er en stor uddannelsesafdeling, der er vant til at uddanne læger på alle niveauer, hvorfor der er tradition for supervision og fokus på faglig udvikling.
Vi forventer, at du også vil bidrage til uddannelse af yngre kollegaer og tværfagligt samarbejde.
Du vil arbejde selvstændigt med respekt for dine kompetencer.
Der er introduktion med sidemandsoplæring i forbindelse med opstart.
Hvis du har en særlig interesse for ortopædkirurgien, vil der efter aftale også være mulighed for at være med i den operative funktion.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. aftale med Danske Regioner og FAYL.
Yderligere oplysninger fås ved cheflæge Bertel Vinten Understrup (Tlf. 29659531).
Ansøgningsfrist den 16. februar 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt herefter.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6f716cb6-ae2e-455a-912e-57df5d4a65f6