Bliv en del af Odense Parkdrift med ansvar for arealregistrering og vejtrætilsyn i 2025

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega, der kan understøtte Parkdriften i forhold til registrering af arealer samt tilsyn med vejtræer og beplantning. Stillingen er midlertidig fra den 1. januar 2025 til den 31.december 2025 og på 30 timer pr. uge.

Du vil blive en del af Park og Kirkegårde. Dine kollegaer drifter kommunes parker, grønne områder og kirkegårde. Derudover har vi gode kollegaer, som står klar til at understøtte os på det administrative område.

Vi er mange fagligheder samlet under et loft på Odense Slot. Vi er fælles om god trivsel og et uformelt miljø og kombineret med stor indflydelse på jobbet, så vil du opleve, at ikke to dage er ens.

Om jobbet
Opgaverne vil primært omfatte

  • Registrering samt udarbejdelse af materiale
  • Registrering og opfølgning på 3a arealer i de tre parkentrepriser
  • Registrering af alle vejtræer i syd, øst og vest entrepriserne, der står i åbent land
  • Tilsyn i forhold til klippebreve (sæson)
  • Kortgennemgang og ændringer
  • Oprydning i datainformationer i Qgis .
Om dig
Vi forventer ikke, at du nødvendigvis er uddannet inden for faget, men du skal have erfaring med QGIS og gis-systemer. Du skal også have gode IT-kundskaber, da meget af arbejdet foregår elektronisk. Det er et krav, at du har kørekort, da du skal køre til nogle af opgaverne.

Vi tilbyder
  • En centralt placeret arbejdsplads i Odense - Danmarks Grønneste Storby – 5 minutters gang fra Odense Banegård Center
  • Et godt fagligt og socialt miljø samt ledelsens støtte og opbakning
  • Stor frihed under ansvar
  • Medarbejderfordele som sundhedsordning med f.eks. fysioterapi, massage- og motionstilbud, frugt- og kantineordning
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Karina Elisabeth Behrens på 65 51 27 63 og mail: kebe@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. december 2024. Vi forventer, at samtalen afholdes den 16. december 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Israels Plads 3, Bolbro, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6156626

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet