BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for dit fag? Er du fyldt med gode idéer til at sikre en fortsat udvikling på området, og har du lyst til at bruge dine faglige evner til at skabe kvalitetsbevidste legepladsløsninger? Så er det måske dig vi søger.
Teknisk Service, Serviceafdelingen søger en dygtig håndværker, med erfaring inden for renovering og reparation af legepladser.
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service i Byggeri og Ejendom, By- og Kulturforvaltningen, som er den enhed i Odense Kommune, der varetager alle opgaver med Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift. I Ejendom tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere optimal service.
Du vil blive tilknyttet Teknisk Service, Serviceafdelingen. Serviceafdelingen startede op i juli 2017 og holder til på Sanderumvej 113A, Odense. Serviceafdelingen varetager opgaver vedrørende kommunens terræn og legepladser på Odense Kommunes børnehuse og skoler.
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Om jobbet
Du vil dagligt skulle møde ind på Sanderumvej 113A, hvorfra du, i samarbejde med kollegaer, skal medvirke til at skabe kvalitetsbevidste legepladsløsninger. Teamsamarbejdet er essentielt i Serviceafdelingen og er medvirkende til at sikre et stærkt sammenhold samt en solid erfaring på området. Du er med til at løse alle type opgaver inden for området, bl.a. anlægs- og tømrerarbejde i forbindelse med renovering af legepladserne og hegn, hvorfor det er vigtigt, at du har en bred erfaring med at arbejde med udendørs installationer.
Opgaverne er meget varierende og spænder fra udskiftning af et bræt, til renovering af komplette legepladsredskaber og hegn, hvorfor det er vigtigt, at du trives med både rutineopgaver samt udviklingsopgaver.
Om dig
Vi forventer, at du:
Fagligt:
- er uddannet tømrer eller har anden håndværksrelevant uddannelse – og gerne som legepladsinspektør
- har erfaring med at arbejde med udendørs installationer bl.a. legepladser
- evner at forstå og håndtere legepladsrapporter
- kan planlægge din tid i forhold til et givet projekt – herunder også bestilling af materialer
- har kørekort og trailerkort samt gerne erfaring med at håndtere entreprenørmaskiner
- har truckcertifikat
- har et udpræget servicegen og forstår at bruge det
- både kan arbejde selvstændigt og i teams, samt har gå-på mod til at være en del af en afdeling i udvikling
- er kvalitetsbevidst og formår at udføre et solidt stykke arbejde
- er ærlig og loyal, samt overholder det aftalte
- er mødestabil
- er motiveret for og vil være medvirkende til at bibeholde serviceafdelingens høje standard for service
- et spændende, varieret og meget selvstændigt arbejde
- stor brugerkontakt og samarbejde med borgere og personale på stederne
- teamsamarbejde med kollegaer i området
- relevante kurser og efteruddannelse
- værdsættelse som et vigtigt fagligt aktiv i Teknisk Service
- en høj grad af frihed til at være med til at forme din egen arbejdsdag
- sundhedsordning
Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lauge Langkjær Gormsen på 40 20 59 39.
Det praktiske
Ansøgningsfrist søndag den 17. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 21. november 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141516