Er du vild med teknologi, kreativitet og fællesskab? Har du lyst til at være med til at udvikle og styrke MakerSpace på UCL? Så er det måske dig, vi leder efter!
MakerSpace på Campus NBA er det bankende hjerte i vores læringsmiljø – et åbent og inspirerende rum, hvor undervisere og studerende arbejder med projekt- og problembaseret læring på tværs af fagligheder. Her mødes teknologi, design og håndværk i praksisbaserede og skabende formater, der styrker både faglighed og kreativitet.
Vi søger en engageret UCL-studerende, der har lyst til at være en del af MakerSpace-teamet og bidrage til at:
- Holde gang i både maskinerne og menneskerne.
- Støtte studerende og undervisere med at bruge MakerSpace i kreative projekter.
- Vejlede og hjælpe studerende og undervisere ift. brugen af rummets udstyr som 3D - printere, laserskærer, folieskærer osv.
- Være med til at planlægge og afholde sociale events og workshops.
- Skabe god stemning og et stærkt fællesskab omkring MakerSpace.
- Bidrage med idéer og energi til at videreudvikle stedet.
Vi forestiller os, at du:
- Er initiativrig, selvstændig og samarbejdsorienteret.
- Er god til at samarbejde og formidle – og har lyst til at hjælpe andre.
- Er nysgerrig og har mod på at lære nye teknologier (du behøver ikke kunne det hele fra start).
- Har lyst til at være med til at skabe et kreativt og inkluderende miljø.
Hvad får du ud af det?
- Du bliver en del af et kreativt og åbent fællesskab.
- Du får erfaring med spændende teknologier og projektarbejde.
- Du får mulighed for at sætte dit præg på MakerSpace og udvikle dine egne idéer.
Lyder det som noget for dig?
Du bliver ansat den 1. maj 2026 eller efter aftale og bliver aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 4 timer pr. uge. Dit primære arbejdssted vil være i MakerSpace på Niels Bohrs Allé 1 i Odense.
Ansøgning
Send din ansøgning og kort motivation for, hvorfor du gerne vil være en del af MakerSpace-teamet senest den 15. april 2026 på www.ucl.dk/job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/68163be9-28b0-404a-ab3b-d68041077d54