BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udrede borgernes ressourcer ud fra individuel støtte sammen med engagerede kollegaer?
Bækholmen, som er et af Odense Kommunes midlertidige bo-og rehabiliteringstilbud for 10 voksne borgere med medfødt hjerneskade mellem 18 og 40 år, søger ny kollega. Stillingen er en fast stilling på 30 timer ugentligt til besættelse pr. 1. august 2024 eller snarest herefter.
Om os
På Bækholmen arbejdes der rehabiliterende med udgangspunkt i borgeren. Alle borgere
har varigt nedsat psykisk funktionsevne. De har alle varierende og individuelle behov for omsorg samt praktisk støtte til dagligdagens individuelle gøremål. Vi understøtter og guider borgerne til et selvstændigt voksenliv, med fokus på at udvikle borgerens selvstændighed og fastholde borgerne i deres sociale netværk. Vi samarbejder med borgerne om individuelle udviklingsmål og ønsker for fremtiden.
Der tilbydes socialpædagogisk støtte i form af identitetsudvikling, løsrivelse fra pårørende, seksualvejledning, økonomiforståelse, øve transport til uddannelse og beskæftigelse, støtte til praktiske opgaver i hjemmet, støtte til personlig pleje, jeg-støttende samtaler, støtte til medicinhåndtering, lægebesøg, indkøb og kost m.m.
Alle borgere har dagsbeskæftigelse eller skoletilbud i dagtimerne.
Målsætningen på Bækholmen er, at borgerne via den rehabiliterende tilgang skal opnå/styrke deres kompetencer, så de på sigt kan flytte ud i boliger, som understøtter deres behov.
En vigtig og essentiel del af arbejdet på Bækholmen er dokumentation. Vi benytter dokumentationsplatformen Nexus til arbejdet med VUM (Voksen Udredningsmetoden) og SUL (Sundhedslovgivningen) ud fra de myndighedsbestilte indsatser.
Vi tilbyder
- En unik chance for at være med til at videreudvikle en kultur i et aktivt miljø i spændende rammer, blandt andet via den rehabiliterende tilgang, samt at udvikle den unges muligheder for at mestre eget liv.
- En engageret personalegruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter og ergoterapeuter som er med til at sætte deres faglige præg. Vi har således medarbejdere, som ud over deres faglige baggrund, løbende opbygger en særlig viden i forhold til f.eks. neuropædagogik, sanseintegration, MI og systemisk narrativ.
- Et uhøjtideligt miljø, hvor der er plads til at prøve noget nyt.
- Personale - og teammøde hver 14. dag til faglig sparring og drøftelser.
- En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og høj social kapital prioriteres højt.
- Et hus hvor trivsel gælder for alle; borgere, ansatte og ledere, hvor vi vægter dialog og den anerkendende tilgang højt, og ser det som et vigtigt værktøj for et godt arbejdsliv.
- Et fagligt fokus på udredning, indsatsbeskrivelser og dokumentation er omdrejningspunktet i arbejdet.
Vi søger en kollega som:
- I samarbejde med øvrige medarbejdere og rehabiliteringsleder kan sikre rette afsæt på opgaven og igangsætte projekter omkring afprøvning, afklaring og dokumentation af den enkelte menneskets kompetencer og udfordringer.
- Er stærk i skriftlighed og har flair for daglig dokumentation med fokus på udredning og udvikling af borgernes færdigheder.
- Tør og er villig til at evaluere egne handlinger i et fagligt perspektiv.
- Har kørekort og er villig til at køre Bækholmens bus.
- Kan håndtere en vis grad af uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd samt har kendskab til konflikthåndtering.
- Er indstillet på at have skiftende arbejdstider - dag, aften og hver anden weekend i tidsrummet 6.00-22.30.
- Mestrer at kommunikere og agere professionelt og anerkendende i relation til borgere, pårørende og kollegaer.
- Er reflekterende, både alene og i fællesskab og kan omsætte refleksioner til handling.
- Er omstillingsparat, handlekraftig og følger op på individuelle og fælles aftaler.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 30 timer ugentlig og til besættelse pr. 1. august 2024 eller snarest herefter. Ved evt. ansættelse indhentes §22 straffeattest.
Vil du vide mere?
Læs mere om Bækholmen på Odenses Kommunes hjemmeside.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Mette Ellebæk Vadgaard på 23 41 75 96.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 18. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Amaliehaven 57, Seden, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059754