Bliv en del af et ambitiøst projekt som projektleder hos Studievalg Danmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at drive et nyt projekt, som handler om at få flere unge til at trives og have lyst til mere uddannelse? Har du solide faglige kompetencer på vejlednings- og uddannelsesområdet? Og har du erfaring som projektleder og et stærkt blik for netværk og processer? Så har vi en spændende stilling i Studievalg Danmark.

Bliv en del af et ambitiøst projekt
Flere og flere unge får ikke mere uddannelse efter deres studentereksamen. De unge fortæller selv, at de fx er udkørte, skoletrætte eller har mistet troen på, at der er en plads i uddannelsessystemet til dem.

Vil du være med til at bryde den tendens? Så mangler vi en projektleder til et helt særligt projekt!

Studievalg Danmark og headspace skal i et ny projekt give unge mere tro på egne uddannelsesmuligheder og mod på at starte mere uddannelse. Projektet løber over tre år på udvalgte gymnasier og er finansieret af AP Møller-fonden. Du kan læse mere om projektet her; https://detsocialenetvaerk.dk/hvad-kan-jeg-blive-2-0/.

Få en hverdag med samarbejde og udvikling
Du træder ind i en alsidig rolle, hvor du sammen med projektlederen i headspace skal holde styr på alle brikker i projektet.
Konkret skal du bl.a.;

  • Bringe din faglige viden i spil til at designe vejledningsindsatserne i projektet sammen med headspace og andre vigtige aktører, fx unge
  • Planlægge, koordinere og skabe fremdrift, så vi når milepælene i projektet til tiden
  • Følge projektet, evaluere undervejs og være klar til at justere kursen, når vi bliver klogere
  • Kommunikere om stort og småt til projektets interessenter
  • Holde styr på økonomien i projektet sammen med gode administrative kolleger
  • Bidrage til andre opgaver i Sekretariatet afhængig af dine kompetencer og interesser
Vi er en organisation i hastig udvikling, så du skal trives med, at opgaverne forandrer sig over tid.

Gejst og proceskompetencer
Med dine gode projektlederkompetencer baner du vejen for, at vejlederne kan lykkes med de konkrete indsatser i projektet.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant uddannelse med specialisering eller videreuddannelse inden for uddannelses- eller vejledningsfeltet
  • har solid og dokumentet erfaring som proces- og projektleder, så du kan udfordre, finde løsninger og skabe fremdrift i forandringer
  • er god til at etablere og inspirere professionelle netværk, da du kun lykkes i et tæt samarbejde med vejledere, ledere og omverdenen
  • er en lydhør og tydelig kommunikatør med en flydende pen
  • er proaktiv, pragmatisk og kan bringe dig selv og din faglighed i spil
  • er ambitiøs, tænker i nye løsninger og brænder for at udvikle vejledningen
Velkommen til sekretariatet i Studievalg Danmark
Studievalg Danmark er en national vejledningsinstitution, og du bliver en del af vores sekretariat i Odense, hvor et sammentømret team af 9 gode kolleger venter på at tage godt imod dig. Vores fagligheder i sekretariatet spænder fra økonomi, kommunikation og HR til datakvalitet og vejledningsfaglighed. Sammen udvikler vi vejledningen, hjælper ledelsen og holder styr på de administrative rammer, så hverdagen kører for alle studie- og karrierevejledere. Vi er ambitiøse og har et stort fokus på at have det godt sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Studievalg Danmark som projektleder på baggrund af din erfaring og uddannelsesbaggrund efter gældende overenskomst i staten.

Stillingen er tidsbegrænset til juli 2027 og er på 20-25 timer om ugen i gennemsnit.

Vi forestiller os, at ansættelsen er pr. 1. november 2024 eller snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver Studievalg Danmarks Sekretariat i Odense, men du vil også have mulighed for at arbejde hjemme eller fra et af vores andre kontorer. Du skal forvente flere rejsedage om måneden i hele landet, da en del af jobbet er at være i tæt dialog med de lokale centre og samarbejdspartnerne i projektet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Mathilde Tronegård på telefonnummer 33332001 eller sekretariatsleder Trine Abildgaard på telefonnummer 33332006.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen”. Vi skal have din ansøgning og eksamenspapirer senest den 10. september 2024.

Vi forventer at holde første samtale den 18. september og anden samtale den 24. september 2024.

Studievalg Danmark skeler ved ansættelse hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Studievalg Danmark - Odense C., Amfipladsen, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101748

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet