Bliv en del af Energi Fyn som afregningskonsulent - sikre korrekte regninger og overhold deadlines

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du på hjemmebane, når der skal arbejdes med tal og leveres inden for deadlines? Motiveres du af at være en del af et stærkt team med en afvekslende hverdag? Vil du være en del af Fyns største energiselskab? Så er du måske vores nye afregningskonsulent.

Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi sikrer elforsyningen til 220.000 fynboer. Vi er 100% ejet af fynboer, og det er vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn.

Alsidig hverdag med afregninger og kontroller

Som afregningskonsulent kommer du til at sidde i en central position, hvor du bl.a. kommer til at arbejde med daglige regningskontroller, beregning af energiregninger og sikre korrekt udsendelse af betalingspåmindelser og regninger via bl.a. e-Boks, e-mail mv.

Vores opgaver er inddelt i 23 arbejdsgrupper, hvor der til hver arbejdsgruppe er tilknyttet 2-4 medarbejdere. I takt med din udvikling vil du få blive tilknyttet flere arbejdsgrupper, og dermed få et større videns- og ansvarsområde.. Arbejdsopgaverne i afdelingens arbejdsgrupper er meget forskellige og indeholder opgaver lige fra datavask, GDPR til større eller mindre afregningskørsler. Fælles for alle arbejdsgrupper er, at der er stort fokus på, at opgaverne løses korrekt og effektivt - og at afdelingen understøtter vores kunders behov og Energi Fyns strategi om digitalisering mv.

Med reference til chefen for Afregning og Inkasso er din vigtigste opgave at sikre, at regningerne er korrekte, og at de bliver sendt afsted inden for den givne deadline. Du bidrager til en øget digitalisering og automatisering af processer, ligesom du medvirker til at øge vidensniveauet yderligere i afdelingen.

Du kan se frem til en afvekslende hverdag hvor to dage ikke er ens. Din succes bygger på, at du indenfor de første 6 måneder har opnået god forretningsforståelse og selvstændigt kan gennemføre en afregningskørsel samt håndtere daglige regningskontroller og udsendelse af regninger og betalingspåmindelser.

Du er struktureret, detaljeorienteret og trives med deadlines

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi eller regnskab og har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Vi forventer, at du er Excel-bruger, er vant til at arbejde i forskellige systemer og en god forståelse for tal.

Som afregningskonsulent arbejder du struktureret og er omhyggelig med dit arbejde. Du har blik for detaljen, og tager ansvar for dit arbejdsområde. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og har stort fokus på at overholde deadlines. Som person ser du muligheder frem for begrænsninger, og har en naturlig nysgerrighed i forhold til digitalisering og effektivisering.

En erfaren afdeling i en velkonsolideret energikoncern

Du får en moderne og velkonsolideret energikoncern i ryggen og kompetente kollegaer, som løbende videndeler og sparrer med hinanden.

I Afregning har vi ansvaret for at sikre korrekt afregning af cirka 595.000 afregningsforhold inden for el, gas, fjernvarme, vand, renovation mm. og vi udsender cirka 2,4 mio. regninger årligt. Vi er 14 kollegaer, som alle arbejder målrettet med at sikre korrekt og rettidig afregning af koncernens produkter til vores kunder.

Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde og den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en afregningskonsulent, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energi Fyn, Sanderumvej, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099361

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet