BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Operatør til Danmarks mest spændende bryggeri
Vil du være med til at lave produkter, du kan være stolt af?
Vil du være med til at lave produkter til den gode stemning til festen, på stadion, på havebænken, over køkkenbordet…? Vil du også prøve at gå ind i supermarkedet og være stolt af, at det er vores velsmagende øl, der står på hylderne? Det er nu, du har chancen.
Det går nemlig forrygende på Albani. Vi mangler bare flere operatører, der skal hjælpe med at slukke danskernes tørst efter kvalitetsøl. Er du den næste Albanist?
Selvstændigt ansvar for Tankfarmen (efter god oplæring)
Det er i tankfarmen at magien sker. Som operatør har du ansvar for at gæring, tørhumling og en hel masse andre opgaver som er med til at skabe øl af høj kvalitet. Du betjener blandet andet et fuldautomatisk anlæg, som du selvfølgelig får god oplæring i, men der vil også være mange håndteringer hvor du selv er på.
Du kommer blandt andet til at:
- Centrifugerer
- Lave påsætning af gær
- Tage prøver og dermed sikre høj produktkvalitet
- Holde Tankfarmen rent og ordentligt
- Blande og justere forskellige produkter
- Sikre en høj kvalitet af tørhumling
Motivation for at arbejde på skiftehold
Du skal være klar til at arbejde på skiftehold dvs., at der arbejdes dag, aften og nat. Det kan også forekomme at der vil være en weekendvagt. Du får naturligvis ekstra betaling for skæve arbejdstider.
Gerne kendskab til produktionsprocesser
Skal du med på holdet, skal du trives med, at der hele tiden sker noget nyt, og at ingen dage er ens. Du skal kunne håndtere, at rengøring og hygiejne skal være i top – øl er fødevarer. Du skal også kunne arbejde struktureret, tænke og handle selv, for du får både ansvar og tillid til dine evner.
I princippet kan alle lære at lave øl, men har du en baggrund inden for produktion af fødevarer, er det en optimal start. Du kan fx være:
- Operatør med kendskab til fødevareproduktion
- Bager/slagter/mejerist eller lignende med procesforståelse
Du kan dog også søge uden at have denne baggrund, så længe du klar til at yde en seriøs indsats for at lære nyt.
Har vi fanget din interesse?
Så send din ansøgning og CV ved at klikke på linket nedenfor. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til produktionsleder Karin Brynald på 2923 0802.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.
Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.
I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.
Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada, Holland og de baltiske lande.
Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a0648f2f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Royal Unibrew, Tværgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088100