BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to pædagogmedhjælpere pr. 1. november 2024. Stillingerne er på 32,5 time om ugen og 18,5 time om ugen og med mulighed for vikartimer udover de faste timer.
Om os
Børnehuset Solkernen er en del af Børneinstitutionen Vestre, der består af 6 børnehuse. Solkernen er en vuggestue med 55 vuggestuebørn beliggende i Odense centrum. Med høj faglighed møder vi barnet i øjenhøjde, og hjælper det med at kunne deltage i fællesskaber, da vores overbevisning er, at al udvikling er afhængig af gode relationer og trivsel. Omdrejningspunktet for vores arbejde er en god relation mellem børnene, mellem barn og voksen, og mellem forældre og medarbejdere.
I hverdagen er vi optaget af at skabe anerkendende udviklingsmiljøer og fællesskaber med henblik på at skabe læringsmiljøer, der stimulerer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi arbejder med børns leg, og hvordan vi kan understøtte børnenes leg i en vuggestue. Vi er meget ude, og det er et vigtigt læringsrum, som vi forventer, at du har lyst til at være i. Vi benytter også byen og de grønne områders mange muligheder for andre oplevelser, end dem vi kan finde i børnehuset. Vi forventer, at du kan lide at bruge dig selv fysisk, at du har mod på og er villig til at byde ind med ideer og at du kan lide at være aktiv både inde og ude i alt slags vejr.
Vi er organiseret på 5 stuer med faste børnegrupper og forholdsvis åbne rammer, der tilpasses børnenes forskellige udviklingsniveauer. Vi arbejder med fordybelsesgrupper og kobler os på børnenes optagethed i hverdagens faste rutiner og i børnenes selvinitierede leg.
“At mestre eget liv” er en vigtig sætning i vores hverdag. Vi arbejder med selvhjulpenhed i vores hverdagsrutiner, hvor børnene får erfaringer gennem bl.a. måltider, i garderoben og på badeværelset. Vi er meget bevidste om at lade børnene blive en del af hverdagsrutinerne, så det ikke bare er noget, den voksne hurtigt skal have overstået, for alle aktiviteter er vigtige læringsprocesser. Vi gør dermed rutinerne til et læringsrum, hvor børnene lærer at mestre forskellige kompetencer. I Solkernen arbejder vi bevidst med medbestemmelse. Måske er det ikke det første, man tænker om vuggestuelivet, men der er mange små ting, som understøtter børns medbestemmelse i vores hverdag.
Vi gør os umage hver dag i Solkernen og ønsker at skabe optimal trivsel for børn, forældre og hinanden. I personalegruppen understøtter vi hinanden og udvikler pædagogik i fællesskab.
I Solkernen vil du opleve:
- At personalet er nærværende, anerkendende og imødekommende overfor børn og forældre
- At vi vægter et godt samarbejde med forældrene
- At vi har et godt arbejdsmiljø
Vi forventer, at du:
- er fuld af positiv energi og gå på mod
- har en anerkendende tilgang til andre
- har overblik
- er åben og udadvendt
- har lyst til at lege
- kan og tør tage initiativ på egen hånd
- kan samarbejde med forskellige og kan modtage konstruktive beskeder
- har erfaring som pædagogmedhjælper
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet og i Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Solkernen arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.
Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.
En del af en større sammenhæng
Som ansat i Solkernen bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
Vi har blik for helheden, og arbejder sammen på tværs af de tilbud Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og PMF.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved daglig pædagogisk leder Dorthe Huus på 20 37 89 87.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 11. oktober 2024 om formiddagen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Grønløkkevej 24, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116682