BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi kan desværre ikke love dig en fastansættelse – men vi kan tilbyde dig et job, der giver mening. Vores fantastiske projektleder skal på barsel, og vi derfor brug for dig, der har lyst til at styre et internationalt projekt. Kan du koordinere og bidrage til effektiv implementering og fremme et godt samarbejde mellem partnerne? Så er det dig, vi leder efter som projektleder for vores EU-projekt ‘ARCADIA’.
Om ARCADIA
ARCADIA handler om natur og om klimatilpasning, og om hvad der sker, når man kombinerer dette. Odense Kommune er project lead for de danske partnere; VandCenter Syd, Syddansk Universitet, Odense Fjord Samarbejdet og Region Syddanmark, og projektet skabes i samarbejde med 43 andre europæiske partnere - alle støttet af Horizon Europes Innovation Action program.
Dine opgaver
Vi søger en projektleder, der kan:
- Styre og drive ‘ARCADIA’ projektet, som landekoordinator.
- Planlægge, koordinere og facilitere møder og workshops i samarbejde med de forskellige partnere samt “Co-Innovation Labs” rettet mod borgere, medarbejdere, civilsamfund, videnscentre og politikere.
- Deltage i internationale arrangementer, 1-3 gange om året samt nationale konferencer til udbredelse af projektet.
- Udsende information og materiale på dansk og engelsk, afhængig af kontekst.
- Udarbejde halvårlige årsrapporter for de danske partnere og afrapportere til den italienske projektleder og EU.
- Sikre systematisk opfølgning og status på opgaver, tage mødereferater, sørge for underskriftslister, afholde styregruppemøder m.m.
Du har evnen til at se helheder og er naturligt fokuseret på at levere proaktiv projektledelse. Det er også afgørende, at du har stærke relationelle kompetencer og er god til selvledelse. Du behøver ikke at have indgående viden om natur, klimatilpasning eller vandmiljø – men en solid interesse for disse emner, er naturligvis en fordel.
Måske kan du ikke sætte kryds ved det hele, men vi lægger vægt på, at du har:
- erfaring med EU-projektledelse og afrapportering.
- gode samarbejdsevner.
- gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både på engelsk og dansk.
- erfaring med at facilitere processer og workshops.
- kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation.
- har interesse for – og måske fagligt kendskab til klimatilpasning og naturbaserede løsninger.
Et udfordrende og afvekslende job i en organisation, hvor vi arbejder for så helhedsorienterede og bæredygtige løsninger som muligt. Samarbejdsformen og tonen på arbejdspladsen er uformel krydret med en god portion humor. Du kan være sikker på, at du kommer til at samarbejde med mange forskellige fagfolk, der brænder for deres område. Samtidig vil du opleve sparring med kolleger med stor erfaring indenfor natur, miljø og myndighedsbehandling.
Du vil blive en del af vores klimatilpasningsteam, som er en del af kontoret for Vandhåndtering og Gartneri. Kontoret består af 4 teams: Spildevandsteamet, gartneriteamet, rottebekæmpelsesteamet og klimatilpasningsteamet.
Hvem er vi?
Klima- og Miljøforvaltningen er til for at skabe rammen om det gode liv i samarbejde og dialog med borgere, virksomheder og foreninger. Klima- og Miljøforvaltningen bidrager med høj faglighed og et helhedsorienteret perspektiv. I samarbejdet er vi lydhøre og inddragende på et grundlag af politisk beslutning, viden, erfaring og lovgivning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Da der er tale om et barselsvikariat vil det være en midlertidig fuldtidsstilling. Vi håber, du kan begynde hos os i august. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer. Arbejdssted i Odense C. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
Vi vil naturligvis gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er velkommen til at kontakte Anna Bonven på 29 66 45 59.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist tirsdag den 18. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053127