Vil du pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter være funktionsleder i en dynamisk afdeling med kort vej fra beslutning til handling, høj grad af handlefrihed og et højt fagligt niveau?
Vi søger en dynamisk og visionær oversygeplejerske, som vil stå i spidsen for et velfungerende og attraktivt afsnit i Onkologisk Afdeling. Som funktionsleder skal du have lysten og modet til at stå i front og videreudvikle et fagligt stærkt afsnit, hvor sammenhængende patientforløb prioriteres på tværs af afdeling og sektorer. Vi ønsker fortsat høj faglighed med blik for den enkelte patient og pårørendes individuelle behov.
Om ambulatoriet:
Vores ambulatorium er inddelt i 2 afsnit (Ambulatorie 1 og Ambulatorie 2), som er inddelt efter kræftdiagnosegrupper og har hver sin afsnitsledelse.
Vi søger en ny oversygeplejerske til Ambulatorie 2, som varetager den medicinske kræftbehandling af patienter med brystkræft, patienter med kræft i underlivet og patienter med kræft i mave/tarmkanalen. I ambulatoriet yder vi behandling og pleje af patienter og deres familier gennem hele deres onkologiske behandlingsforløb.
I Ambulatorie 2 er ansat 39 sygeplejersker, heraf en sygeplejerske med stedfortræderfunktion og en klinisk sygeplejespecialist. Sygeplejerskernes erfaringsniveau spænder bredt: fra den nyuddannede sygeplejerske til kollegaen med 40 års erfaring i rygsækken. Alle arbejder engageret og tværfagligt for at sikre det bedste forløb for kræftpatienten og dennes pårørende.
Ambulatoriet har åbnet fra kl. 8-15 hverdage (tirsdage dog til kl. 18) samt enkelte helligdage og weekender i løbet af året.
Kvalifikationer til stillingen:
Den nye oversygeplejerske skal styrke afsnittet ved at sætte en klar retning, koordinere arbejdsopgaverne og kontinuerligt motivere og udvikle medarbejderne og afsnittet.
Vi søger en leder, der har tydelige kommunikationsevner og stærke samarbejdsevner, da mange opgaver skal løses på tværs af organisationen i tæt samarbejde med Ambulatorie 1 og andre faggrupper.
Den nye oversygeplejerske skal være dygtig til at skabe relationer og skal gå forrest med en strategisk og visionær tilgang og et skarpt blik for udviklingsmuligheder for afsnittet og afdelingen. Det er vigtigt at kunne holde fokus på det nære, se udvikling i et helikopterperspektiv, handle loyalt på strategiske og politiske beslutninger, samt sikre følgeskab ved at omsætte det til en meningsfuld retning for medarbejderne.
Vi søger en oversygeplejerske, der sammen med medarbejderne og afdelingen vil være medskaber af et godt arbejdsmiljø, og som leder med tydelighed, tillid og tryghed. Ligeledes forventer vi, at man vil bidrage positivt og konstruktivt til et lærende arbejdsmiljø og har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.
Som leder skal du formå at bedrive ledelse ud fra principperne om god ledelse og medarbejderskab på OUH sammen med ledergruppen.
OUH’s ledelsesgrundlag – Medarbejderskab på OUH
Dine ledelsesopgaver er derudover også følgende:
- Driftsledelse med planlægning og organisering af personaleressourcerne i ambulatoriet samt sikre optimal kapacitetsudnyttelse i samarbejde med afsnitsledelserne i det samlede ambulatorie.
- Personaleledelse med bl.a. afvikling af MUS, ansættelsessamtaler, fraværssamtaler m.m.
- Afholde og deltage i diverse interne og eksterne mødefora, og som arbejdsmiljøleder samarbejde tæt i TRIO- gruppen.
- Indgå i afsnitsledelsen og bidrage til den strategiske udvikling i afsnittet og i afdelingen.
- Facilitere processen frem mod det nye OUH blandt andet i samarbejde med afsnitsledelsen i Ambulatorie 1.
- Et afsnit med engagerede medarbejdere, der bidrager til at nå den fælles opgave.
- Et afsnit, der har en høj faglighed og som værner om den, og hvor der er plads til både alvor og humor.
- Mulighed for at have fokus på ledelsesopgaven og for videreuddannelse i ledelse, hvis dette ikke haves.
- Fælles supervision v. erhvervspsykolog med de øvrige funktionsledere.
- Et tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe og afdelingsledelsen samt andre faggrupper i afdelingen og på OUH.
- En spændende og til tider travl hverdag.
- Mulighed for høj grad af indflydelse på udvikling af afsnittet.
- En afdeling, hvor omgangstonen er fri og respektfuld.
Afdelingen lægger stor vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, gode evner til tværfagligt samarbejde, uddannelse af kommende kolleger, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar.
Har du lyst til at være en del af vores afdeling, så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig, hvor du beskriver dine kompetencer og din interesse og motivation for ledelse.
Ansøgning, ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår:
Der er ansøgningsfrist den 22. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. januar efter kl. 15.30
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold iht. overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem Danske regioners takstnævn og sundhedskartellet.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Du er velkommen til at henvende dig til Chefsygeplejerske Trine Bruus Zachariassen tlf. 21483780 eller Oversygeplejerske i Ambulatorie 1 Line Uhlbæk Larsen tlf.: 24253725 for yderligere oplysninger, en funktionsbeskrivelse eller et besøg i afdelingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/68009e03-8e5c-4bf2-86a6-df79c59ab243