Vi søger en datateknikerelev med speciale i programmering. I Spillemyndigheden arbejder vi med at sikre rammerne for fair spil og fører tilsyn med spilmarkedet i Danmark. Som datateknikelev vil du have fokus på arbejdet med vedligeholdelse og udvikling af de understøttende it-systemer for tilsynsopgaverne.
Projektorienteret datateknikelevuddannelse
Du vil i løbet af uddannelsen lære mere om og beherske forskellige jobfunktioner, som giver dig praktisk erfaring med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for programmeringsfaget. Du vil også få erfaring med de forskellige spilområder og tværgående funktioner i Spillemyndigheden.
Dine arbejdsopgaver indebærer at understøtte et datadrevet tilsyn med spilområderne. Du vil også skulle hjælpe de medarbejdere som fører tilsyn med spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil i Danmark.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger, men du får også selvstændige opgaver i takt med din faglige udvikling, ligesom der vil være rig mulighed for selvstændigt at udvikle og håndtere mindre it-projekter.
En datateknikelevsstilling i Spillemyndigheden kan omfatte opgaver og læringsmål indenfor blandt andet:
- Vedligeholdelse og opbygning af supporterende og forretningsunderstøttende it-systemer
- Programudvikle it-systemer med mulighed for selvstændig opbygning af nye elementer af fremtidig systemunderstøttelse på tilsynsområder
- Indgå i det videre arbejde med udvikling og understøttelse af et datadrevet tilsyn
- Programudvikle med standardiserede projektstyringsredskaber herunder opgavefordelingsværktøjer
- Versionsstyring
- Kvalitetssikring via TEST-miljø, med løbende tests og iterativ feedback
- Implementering af udviklingsopgaver i embedded systemer
- Kendskab til Spillemyndighedens implementering af ITIL
Du vil i løbet af uddannelsen og gennem de forskellige arbejdsopgaver også lære om god forvaltningsskik og korrekt håndtering af persondata, samt få et indblik i hvad det vil sige at være en del af en statslig politisk styret organisation.
Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold. Praktikforløbenes indhold danner udgangspunkt for læringsplanen for uddannelsen. Skoleforløbet foregår på en erhvervsskole, hvor du får viden og faglig ballast, som du efterfølgende omsætter fra teori på skolen til praksis i praktikforløbene hos Spillemyndigheden.
Uddannelsens længde og indhold afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund (se gerne mere på www.ug.dk).
Samarbejdsorienteret og engageret kollega med flair for sikker it-drift
Vi lægger vægt på, at du har flair for it, er nysgerrig og brænder for at lære mere om data og programmering. Det er også vigtigt, at du trives med rutineopgaver, der kræver fokus på kvalitet, detaljer, og hvor der indgår en blanding af sidemandsoplæring og selvstændig opgavehåndtering.
Hverdagen i Spillemyndigheden er præget af en tilgang med frihed under ansvar, som kræver, at du er ansvarsbevidst og besidder selvdisciplin.
Vi lægger særlig vægt på, at du er imødekommende og god til at samarbejde samt er god til at formulere dig , da en del af arbejdet også består i at kunne videreformidle det tekniske sprog til kolleger.
For at søge stillingen skal du som minimum opfylde adgangskravene til Data – og Kommunikationsuddannelsen med speciale i programmering.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring og/eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder på en erhvervsskole. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes du vedlægge den ved din ansøgning.
Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne omkring et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverden stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet.
De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.
Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriets koncern.
Hvordan ansøger du?
Stillingen er med tiltrædelse fra den 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link snarest muligt, og senest den 11. februar 2025 kl. 12:00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Johannesen på 72 37 07 59 eller mjoh@Spillemyndigheden.dk.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. februar 2025. Ved eventuel indkaldelse til anden samtale bliver der gennemført en test som led i ansættelsesproceduren. Forud for ansættelse kan der blive indhentet referencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Den praktiske del af uddannelsen vil foregå i Englandsgade 25, 5000 Odense C.
Din ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst for datateknikelever i staten.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Englandsgade, Odense, Englandsgade, 5000 Odence C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69ad73d8-97ed-47b7-be71-ada254e37b2d