Daglig leder til Ungdomscentre Nord, UngOdense
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge? Er du en kreativ og udviklingsorienteret leder, som gerne vil sætte kursen for vores ungdomscentre, og har du mod til at gøre det i et tæt samarbejde med den samlede ledelse i ungdomsskolen og en dygtig og dedikeret medarbejdergruppe? Og trives du med at agere på en mangfoldig arena og med at have mange bolde i luften?
Om jobbet
Du vil som daglig leder have ansvar for ledelse og udvikling af to af vores ungdomscentre. Som udgangspunkt vil det være Ungdomscenter Skibhus og Ungdomscenter Kroggård, som hører under Ungdomscentre Nord.
Dine opgaver bliver blandt andet
- Den daglige ledelse af det tildelte ansvarsområde (personaleledelse, økonomistyring, implementering af strategier, projektledelse, dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og kommunikation m.m.)
- Udvikling og udmøntning af ungdomsskolens pædagogiske og administrative ledelse
- Fokus på trivsel og samarbejde i egen afdeling og på tværs af UngOdense
- Relevant repræsentation af UngOdense i diverse samarbejdsfora
- Deltage i udviklingen af ungdomsskolens samlede tilbud, blandt andet tværgående samarbejde med ungdomscentrene og fritidsundervisning
- Gennemførelse af Odense Byråds beslutninger på ungdomsskoleområdet
Om os
Ungdomscenter Skibhus har bl.a. fokus på E-sport, outdoor- og de kreative aktiviteter. Derudover er der musik, bevægelse, design og håndværk i centrum. Dette gøres i samspil med ungdomsskolens fritidsundervisning, folkeskolerne og lokalområdet med dets frivillige og foreningslivet. Ungdomscentret er vært til den årlige Skibhusfestival samt Festival for Fremtiden.
Ungdomscenter Kroggård har bl.a. fokus på teknologi, science og innovation, samt kreative aktiviteter. Der er i ungdomscentret etableret et MakerSpace.
Du skal også varetage nogle tværgående ledelsesopgaver i Fritid & læring Nord, ligesom du deltager i UngOdenses øvrige lederfora.
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, fritidsjobvejledning og aktiviteter lokalt og på byplan målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense. UngOdense er en del af Skoleafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune. UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, når de får mulighed for det. UngOdense har ca. 250 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timelønsansatte, og vores tilbud bliver brugt af ca. 4.500 børn og unge årligt.
Om dig
Vores krav til dig er, at du
- har erfaring med ledelse af en mangfoldig medarbejdergruppe
- har erfaring med udvikling og pædagogfagligledelse af aktiviteter for børn og unge - optimalt i ungdomsskolesammenhæng. Herunder de sårbare børn og unge
- har erfaring med udvikling og ledelse af aktiviteter i forhold til ungeinddragelse og ungedemokrati
- har erfaring med ledelse i en politisk styret organisation
- har forståelse for det frivillige foreningsliv og ledelsen i grænselandet mellem det kommunale og det frivillige område
- er god til at kommunikere på forskellige arenaer
- kan se dig selv i UngOdenses ungesyn, vision, mission og vores Arbejdsgrundlag (Arbejdsgrundlag for UngOdense - UngOdense). Desuden vil du blive underlagt Odense Kommunes Ledelsesgrundlag.
- brænder for at arbejde med aktiviteter og trivselstiltag for børn og unge
- trives med at skabe struktur og sammenhæng i en travl hverdag
- er god til at spille medarbejdere gode
- er nem at samarbejde med og er fleksibel og opgaveparat
- er kreativ og god til at igangsætte nye initiativer, men også afslutte de igangværende
- er empatisk og har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø
- er god til at omsætte overordnede strategier til konkret praksis
- er parat til at arbejde på forskellige tidspunkter i løbet af dagen men også lidt i weekender ift. arrangementer
Vi tilbyder
- En spændende stilling med mangeartede opgaver
- Gode udviklingsmuligheder i en organisation med højt til loftet
- Mulighed for at være med til at påvirke hele ungdomsskolens indsats på ungeområdet
- Engagerede og dygtige medarbejdere og et kompetent og erfarent lederteam
- En arbejdsplads, hvor det vi laver, skal give mening for målgruppen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Damir Balalic på dab@odense.dk eller på tlf.: 40 27 30 32, samt områdeleder Lene Vahl-Møller på lva@odense.dk eller på 40 33 18 63.
Du kan læse mere om UngOdense og de forskellige aktivitetsområder på www.ungodense.dk
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 11. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.
Forventet tiltrædelse er den 1. november 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/718587ce-bb1b-4da2-88f8-0bb55bc93903