Vi søger en Project Planner, der naturligt arbejder i spændet mellem overblik og detaljer, og som finder motivation i at skabe sammenhæng i et projektmiljø, hvor planer, ressourcer og prioriteringer hele tiden justeres.
Du har blik for både det, der står i planen, og det der faktisk sker i hverdagen, og du motiveres af at få de to ting til at mødes.
Du arbejder struktureret og tænker i helheder, men lykkes i rollen, fordi du er opsøgende og nysgerrig på projekterne bag planerne. Du trives med at tage ansvar og skabe ro og retning i komplekse sammenhænge.
Har du erfaring med planlægning og lyst til at samarbejde tæt med projektledere og ledelse i en teknisk og projektintens organisation, kan det være dig, vi leder efter.
Vores ramme og samarbejde
Hos Gibotech gennemfører vi projekter med høj teknisk kompleksitet og mange afhængigheder på tværs af organisationen. Det stiller krav til planlægning, prioritering og løbende justering, hvis vi skal sikre fremdrift og realistiske beslutninger.
Projektorganisationen er kendetegnet ved høj faglighed, tydeligt ansvar og et tæt samarbejde mellem projektledere, teamleads og ledelse. Vi arbejder med korte beslutningsveje og forventer, at vores planlægningsgrundlag er opdateret, gennemskueligt og anvendeligt.
Orbit er vores fælles referencepunkt for projekter, ressourcer og deadlines. Det er ikke et rapporteringsværktøj, men et aktivt styringsværktøj, der understøtter både daglige prioriteringer og ledelsesmæssige beslutninger.
Din rolle bliver at sikre, at planerne er gennemarbejdede, opdaterede og realistiske. Rollen kræver, at du sætter dig ind i projekterne, forstår afhængighederne og tør udfordre både planer og antagelser, når noget ikke stemmer.
Dine opgaver i hverdagen
Du får en koordinerende og central rolle, hvor du arbejder tæt på både data og mennesker. Dit arbejde er afgørende for, at projekter kan planlægges realistisk, og at ressourcer anvendes bedst muligt. Dine opgaver vil blandt andet være at
• opbygge og vedligeholde projektplaner i Orbit
• sikre korrekt allokering og løbende opdatering af ressourcer
• understøtte projektledere i arbejdet med tidsplaner, afhængigheder og kapacitetsbehov
• skabe samlet overblik over belastning og tilgængelighed på tværs af afdelinger
• sikre høj kvalitet og ensartethed i planlægningsdata
• udarbejde planlægnings og ressourceoverblik til projekter og ledelse
• identificere udfordringer og flaskehalse og komme med konkrete løsningsforslag
• bidrage til udvikling og forbedring af planlægningsprocesser og arbejdsgange
Sådan arbejder du
Du arbejder struktureret og metodisk, men ikke passivt. Du tager initiativ, opsøger viden og følger aktivt op, så planerne afspejler virkeligheden og ikke kun det, der er meldt ind.
Du er analytisk i din tilgang og bruger data som udgangspunkt for dialog og prioritering, men du ved også, at tal skal forstås i kontekst. Du trives med mange samarbejdsflader og kommunikerer klart og direkte, også når du skal udfordre planer, prioriteringer eller datagrundlag.
Rollen kan ikke løses fra skrivebordet alene. Du lykkes, fordi du går i dialog, stiller spørgsmål og tager ansvar for at få den nødvendige viden frem.
Du tager ejerskab for dit område, følger op og bidrager med overblik og fremdrift i en hverdag, hvor projekter udvikler sig og ændrer retning undervejs.
vi forestiller os at du:
- har erfaring med projekt eller ressourceplanlægning
- har arbejdet med planlægnings eller projektværktøjer
- er nysgerrig og opsøgende i din tilgang til teknisk viden og samarbejde
- arbejder detaljeorienteret uden at miste helhedsperspektivet
- trives i en rolle med mange samarbejdsflader
- kommunikerer sikkert på dansk og engelsk
Hvad du kan forvente hos os
Hos Gibotech får du en hverdag med højt fagligt niveau, ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel. Dit arbejde bliver brugt aktivt i både projekter og ledelse, og du kan se effekten af dit bidrag i den måde projekter planlægges, prioriteres og gennemføres på.
Du bliver en del af en arbejdsplads med engagement, fremdrift og tæt samarbejde. Hverdagen er præget af aktivitet og mange kontaktflader, hvor dialog, sparring og hurtige afklaringer er en naturlig del af arbejdet. Vi arbejder pragmatisk og løsningsorienteret og har fokus på at komme videre.
Vi har korte beslutningsveje og tydelige forventninger. Du får frihed under ansvar og et klart mandat til at tage initiativ, opsøge viden og påvirke, hvordan vi arbejder med planlægning og ressourcer.
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor viden deles, og hvor man forventes at bidrage aktivt. Hos os lykkes man ikke alene, men gennem samarbejde, ansvar og vilje til at få tingene til at fungere i praksis.
Hvis du kan se dig selv i rollen, ser vi frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Projects Ahmed Abou Chawk +45 41 53 30 60
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gibotech A/S, Datavej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2f31ed05-d710-4ea7-8219-80fc2de52a3b