Beredskab Fyn er i udvikling – vil du være med til at gøre en forskel?
Så er det nu du skal søge stillingen som beredskabsassistent til døgnstyrken i Odense.
Du kommer til at indgå i et vagthold på 12 kollegaer, som alle brænder for deres arbejde. Du bliver tilknyttet en fast erfaren kollega, der følger dig som din mentor gennem hele introduktionsforløbet. Som udgangspunkt er du tilknyttet et fast vagthold, hvor I sammen bemander dag- og døgnvagter efter gældende vagtplan. Du vil fra vagtårets start blive tildelt 55 døgnvagter og en række vagter i dagtimerne. Da vi aldrig ved, hvad dagen bringer, skal du være klar til at træde til på alle 4 vagthold, på begge vores stationer i Odense og ved tilkald til både døgn- og dagvagttjeneste, f.eks. ved akut opstået sygdom.
Det operative beredskab i Beredskab Fyns dækningsområde rykker ud til ca. 2.700 udrykninger årligt, fordelt på 21 brandstationer og mere end 500 brandfolk. De to brandstationer i Odense gennemfører ca. 1.300 udrykninger om året.
Hvad kan din arbejdsdag indeholde?
udrykning til brand-, rednings-, frigørelses- og forureningsopgaver sammen med andre fuldtids- og deltidsansatte brandfolk
bidrage aktivt til egen og kollegaers personlige og faglige kompetenceudvikling gennem uddannelse og øvelser
fælles vedligeholdelse af materiel, udstyr og station
fysisk og funktionsrettet træning med kollegial opbakning
Det er et krav, at du
Har vedligeholdt funktionsuddannelse Indsats
Har gyldigt førstehjælpsbevis,12 timer
Har kørekort til bil samt lastbil kat. C og gerne CE
Har en god fysisk form og kan bestå en helbredsundersøgelse
Kan gennemføre en fysisk optagelsesprøve, som inkluderer elementer såsom; løb, højde og klaustrofobi, røgdykning, svømmetest og funktionsprøve med tilfredsstillende resultat.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er
Holdleder
Har en håndværksmæssig uddannelse
Kørekort til trailer B/E eller lysten til at erhverve det
Redningsdykker (erhvervsdykker)
Vi ser gerne, du har følgende personlige kvalifikationer
Engageret og motiveret både fagligt og socialt
Ser jobbet som et kald og ønsker at gøre en forskel for andre
Teamplayer, der sikrer, at alle er kommet ud af den brændende bygning
Fleksibel ift. en hverdag, hvor du ikke ved, hvad der sker om få minutter
Er rolig og rationel, selv i ekstreme situationer
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter principperne om ”ny løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Dine primære arbejdssteder hos Beredskab Fyn bliver st. Åsumvej med adresse på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ og st. Bolbro på Møllemarksvej 37, 5200 Odense V.
Bliver du tilbudt stillingen skal du fremvise straffeattest.
Kan du se dig selv som en del af dette?
Beredskab Fyn er et fælleskommunalt redningsberedskab, der redder liv og skaber tryghed med et robust beredskab i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.
Beredskab Fyn er Danmarks 3. største fælleskommunale redningsberedskab og servicerer 469.000 indbyggere.
I Beredskab Fyn arbejder vi med en involverende strategiproces, som skal tydeliggøre retningen for organisationens udvikling. Det er bl.a. målsætningen, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.
Vil du høre mere om stillingen, kan du ringe til operativ områdeleder René Bondo Hoffmann på tlf. 2124 5131.
Send din ansøgning
Din ansøgning vedlagt CV og relevante beviser skal være os i hænde den 10. maj 2026.
Fortæl os gerne i din ansøgning, hvordan netop du kan være med til at gøre en forskel i Beredskab Fyns udvikling.
Den fysiske optagelsesprøve finder sted den 22. maj 2026 Nærmere information om sted og program sendes til de indkaldte ansøgere.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Beredskab Fyn har administrationsaftale med Odense Kommune, hvilket betyder, at det er Odense Kommune, der praktisk håndterer ansøgningerne m.m. Alle gældende regler om håndtering af persondata og fortrolighed overholdes i den forbindelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Beredskab Fyn I/S, Åsumvej, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ae77503-c0ae-406c-994e-4db7cb54afd9