Bliv autoriseret el-installatør med projektansvar i dynamisk telekommunikationsvirksomhed

dato

Teleteamet A/S

Teleteamet A/S har hovedkontor i Odense på Fyn. Vi har montører fordelt i hele Danmark, der udfører alle former for installationsarbejde inden for Telebranchen.

Vi er også kendt for vores hurtige udførelse af store og små serviceopgaver. I Teleteamet A/S ligger vi stor vægt på kvalitet, det er lige fra det udførte arbejde på siten til dokumentationsarbejdet på kontoret.

Vil du bruge din el-tekniske faglighed i en rolle med projektansvar med stor frihed og stærkt kollegialt sammenhold? Så læs her..

 

På vegne af Teleteamet A/S søges en autoriseret el-installatør med lyst til at udvikle sig inden for projektledelse i en virksomhed, hvor tillid, fællesskab og ordentlighed er fundamentet. Her arbejder man tæt sammen og hjælper hinanden, især i travle perioder. Du får stor frihed under ansvar, plads til at træffe beslutninger og opbakning fra din leder i en flad og uformel organisation.

 

Teleteamet A/S består af 34 dedikerede medarbejdere og er en sund, veldrevet virksomhed med høj faglig standard og stærkt sammenhold. Her vægtes hurtig, professionel respons, ordentlighed og gensidig respekt, og du bliver en del af et miljø, hvor læring, samarbejde og fælles succes er i fokus.

Hverdagen er varieret og fleksibel, og du bliver bindeled mellem kunder, montører og samarbejdspartnere med ansvar for dine projekter fra start til slut inden for el og telekommunikation.

 

Derudover vil dine opgaver være:

  • Faglig ansvarlig for el

  • Planlægning og styring af 2–3 montører pr. projekt

  • Dokumentation og kvalitetssikring (KLS)

  • Bred kontaktflade - koordinering med leverandører og kunder

  • Kombination af on-site dage, kontor og hjemmearbejde

  • Udforme tilbud og have økonomisk overblik

  • Bestille materialer

Din profil

  • Uddannet autoriseret el-installatør

  • Kan godkendes som fagligt ansvarlig hos Sikkerhedsstyrelsen

  • Trives med selvstændigt ansvar og mange kontaktflader

  • Serviceminded og professionel i dialog med samarbejdspartnere

  • Dansk- og engelsktalende (dialog med kollegaer og kunder)

 

Du tilbydes

En grundig oplæring, som forventes at strække sig over ca. 6–12 måneder. Stillingen er et fuldtidsjob med høj fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, og der tilbydes fast funktionærløn samt sundhedssikring. Der er desuden mulighed for firmabil samt fri telefon og PC.

 

Virksomheden tilbyder frokostordning og sociale arrangementer og er en sund organisation med god plads til både faglig udvikling og et langvarigt samarbejde. I travle perioder skal der forventes fleksibilitet, og jobbet indebærer mulighed for udlandsrejser, f.eks. til Færøerne, i forbindelse med projektarbejde.

 

Praktiske oplysninger

Samtaler afholdes løbende. 
Vi modtager kun ansøgninger online. Klik på 'Søg stillingen', udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning gerne med billede, cv og evt. bilag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elsi Termansen på tlf. 63 12 53 44.
 Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEMP TEAM A/S, Rosenbæk Torv, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/039043b5-8c95-4ee3-8722-8ca2139b219a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet