Vil du være med til at lede et sted hvor høj faglighed, arbejdsglæde og troen på menneskers muligheder går hånd i hånd?
Kan du sikre sammenhæng mellem beslutninger, praksis og fælles mål i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen?
Brænder du for arbejdet med personaleledelse , trivsel og et stærkt arbejdsmiljø? Så læs videre her...
På Botilbuddet Fangelvej søger vi en assisterende rehabiliteringsleder, som sammen med rehabiliteringslederen vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores socialpsykiatriske botilbud.
Vi leder efter dig, der kan skabe retning og følgeskab. Dig der trives tæt på både medarbejdere og borgere. Og dig der ved, at de bedste resultater skabes gennem relationer, faglighed og samarbejde.
Du bliver en del af et velfungerende tilbud med en stærk kultur, engagerede medarbejdere og et solidt fagligt fundament.
Derfor får du de bedste muligheder for at være med til at styrke det, der allerede virker godt og implementere nye tiltag, som er en del af den virkelighed, der er i en politisk styret organisation.
Dit ledelsesansvar
Som assisterende rehabiliteringsleder bliver du en central del af ledelsen på Botilbuddet Fangelvej.
Du får blandt andet ansvar for at:
- understøtte faglig kvalitet, udvikling og implementering af nye initiativer
- bidrage til personaleledelse, trivsel og et stærkt arbejdsmiljø
- sikre sammenhæng mellem beslutninger, praksis og fælles mål
- understøtte drift og koordinering i en kompleks hverdag
- bidrage til engagement, ejerskab og følgeskab blandt medarbejderne
- bidrage aktivt til samarbejdet på tværs af Forløb Sindslidelse
Om Fangelvej
Botilbuddet Fangelvej er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne mennesker med psykiske vanskeligheder. Vi har 22 boliger på matriklen og løser desuden bostøtteopgaver for enkelte borgere i egen bolig.
Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende med fokus på den enkelte borgers håb, ønsker og drømme.
Hos os møder du medarbejdere med høj faglighed, stor erfaring og et stærkt engagement i kerneopgaven. Samarbejde, refleksion, humor og hjælpsomhed er naturlige dele af hverdagen. Vi er ambitiøse på borgernes vegne og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Borgerne bor her typisk i 5-7 år, men der kan være nogle, som har brug for tilbuddet i en kortere eller længere periode, inden de er klar til at komme videre.
Udover den individuelle støtte vægter vi højt, at der skabes rum for fællesskaber borgerne imellem. Vi tilbereder f. eks. selv måltiderne, og der er planlagte fælles aktiviteter i løbet af ugen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant socialfaglig baggrund eller andre relevante uddannelser
- har erfaring fra socialpsykiatrien.
- har ledererfaring eller er godt på vej i din lederudvikling
- er indstillet på at tage en lederuddannelse på diplomniveau, hvis du ikke allerede har det
- er tydelig i din kommunikation og god til at skabe relationer
- kan balancere drift, udvikling og personaleledelse
- har mod til at træffe beslutninger og stå ved dem
- ser værdien i tværfaglige perspektiver og fælles løsninger
- at gøre en reel forskel for mennesker med psykiske vanskeligheder
- at udvikle medarbejdere og stærke faglige fællesskaber
- at skabe kvalitet i mødet mellem borger og medarbejde
- Kan se værdien i at lægge en vagtplan som både tilgodeser driften og privatlivet
- at indgå i et stærkt lederfællesskab
- at indgå i et socialt fællesskab med hele medarbejdergruppen
- at omsætte ambitioner til handling
Vi tilbyder
- en spændende lederstilling med stor mulighed for indflydelse og faglig udvikling
- tæt samarbejde med rehabiliteringslederen
- mulighed for både faglig og ledelsesmæssig udvikling
- et stærkt lederfællesskab i Forløb Sindslidelse
- en medarbejdergruppe som er indstillet på at udvikle deres kompetencer og arbejde med sig selv
- en arbejdsplads med opmærksomhed på, at man ikke skal stå alene i et arbejde, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav.
- en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og arbejdsglæde
- stor opbakning til årlige arrangementer udenfor arbejdstiden
Vi arbejder ud fra en læringskultur. Vi er ikke perfekte. og der skal være plads til at prøve nye ting af selv hvis vi fejler undervejs. Vi lærer af erfaringerne og finder nye veje sammen. Derfor er Fangelvej en arbejdsplads i positiv udvikling, hvor det aldrig er kedeligt at være en del af.
Kan du kan se dig selv som en del af ledelsen på Fangelvej, og har du lyst til at bidrage til vores fortsatte udvikling, glæder vi os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Botilbuddet Fangelvej på Odense Kommunes hjemmeside.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte
rehabiliteringsleder Monica Refskou på 20 41 88 31. I uge 31-32 kan Tine Møller Rønn kontaktes på 61 55 67 86
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 11. august 2026
Vi forventer at afholde første samtale mandag den 17. august 2026.
Anden samtale forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026.
Du skal forvente at arbejde med en case i forbindelse med samtalerne, og mellem første og anden samtale vil der også indgå en personprofilanalyse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/567e2af3-de71-4e25-92ba-65b6717cfe49