Bliv afdelingsleder og form fremtidens økonomifunktion på UCL Erhvervsakademi- og Professionshøjskole

dato

Vil du være med til at forme fremtidens økonomifunktion i en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner?

UCL Erhvervsakademi- og Professionshøjskole søger 2 afdelingsledere til vores økonomiafdeling med tiltrædelse pr. 1. august 2025. Stillingerne dækker følgende områder:

  • Regnskab og projektadministration
  • Økonomi- og forretningsudvikling

Om stillingerne

Som afdelingsleder bliver du en central del af Økonomiafdelingens nye ledelsesteam og får ansvaret for den daglige drift samt afdelingernes udvikling. Du skal være med til at optimere og digitalisere arbejdsgange og sikre en endnu højere kvalitet af afdelingens leverancer. Samtidig skal du være motiveret af ledelsesopgaven og udøve ledelse i tæt dialog med afdelingens medarbejdere.

Som afdelingsleder for Regnskab- og projektadministration får du ansvaret for afdelingens 12 medarbejdere, den daglige økonomidrift samt projektøkonomi, herunder eksternt finansierede projekter.

Som afdelingsleder for Økonomi & Forretningsudvikling får du ansvaret for afdelingens 8 medarbejdere herunder økonomikonsulenterne, som udarbejder budgetter, budgetopfølgning, analyser mv., samt indkøb og digitalisering.

Afdelingslederne skal aktivt bidrage til at sikre videndeling og styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne og videre ud i den øvrige organisation. De skal gå forrest som kulturbærere for det gode samarbejde og en åben, tillidsfuld kultur. Samtidig skal de være drivkræfter i udviklingen af automatiserede processer, implementeringen af effektive projektstyringsværktøjer og en proaktiv understøttelse af organisationens behov.

Som afdelingsleder tager du selv en aktiv del i de daglige driftsopgaver.

Begge afdelingsledere får personaleansvar og bliver sammen med økonomichefen en del af Økonomiafdelingens nye ledelsesteam.

Din profil

Vi søger to kollegaer med en stærk faglighed inden for økonomi og digitalisering. Vi forestiller os at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse f.eks. cand.merc.aud. eller lignende
  • Har erfaring indenfor økonomi, og gerne fra uddannelsesområdet
  • Er systematisk og har en analytisk og resultatorienteret tilgang til opgaver
  • Gerne udfordrer eksisterende arbejdsgange og er udviklings- og optimeringsorienteret
  • Anser digitalisering, herunder RPA, som en naturlig del af opgaveløsningen
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer åbent og tillidsfuldt
  • Har gennemslagskraft, gerne går forrest og anser medarbejdertrivsel som en drivkraft i opgaveløsningen
  • Motiveres af at skabe trivsel og fælles ansvar i et stærkt fagligt miljø

Du har ikke nødvendigvis erfaring som leder, men tager gerne et ledelsesansvar og besidder initiativ og har lyst til at være med til at skabe en forandring.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en veldrevet organisation, der ønsker kontinuerlig udvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og en uformel omgangstone

Om os

Økonomiafdelingen har det samlede ansvar for at betjene bestyrelsen, direktionen, chefområder og afdelinger med alt vedr. økonomi og økonomistyring. Økonomi er omdrejningspunktet for UCL’s budgetlægning, budgetopfølgning, regnskab, økonomisk-ledelsesinformation samt økonomiske analyser.

Indkøbsfunktionen understøtter den samlede organisation juridisk ifm. indkøbsprocesser, aftalehåndtering, opfølgning m.m. og har et særligt fokus på implementering af bæredygtige indkøb.

Vi er en velfungerende arbejdsplads med et godt og attraktivt arbejdsmiljø samt høj faglighed, hvor opgaver løses med stor grad af selvstændighed. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi lægger vægt på, at det skal være både spændende og udviklende at arbejde.

Yderligere information og spørgsmål

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Christina Mentz på tlf.: 4029 0777 eller mail chsa@ucl.dk.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes pr. 1. august 2025 og ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og Forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og relevant faglig organisation.

Stillingen er en fast stilling og uden højeste arbejdstid.

Dit primære ansættelsessted vil være på Niels Bohrs Alle 1 i Odense eller på Boulevarden 25 i Vejle. Du skal forvente at der vil være mødeaktivitet på UCL’s øvrige matrikler i Jelling, Vejle, Odense og Svendborg.

Du vil får reference til økonomichefen.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 18. juni 2025 via vores hjemmeside ucl.dk/job. Du bedes angive hvilken af de to stillinger du søger.

Samtaler

Vi afholder samtaler over 2 runder.Første samtale finde sted mandag d. 23. juni 2025 og anden samtale onsdag d. 25. juni 2025. Begge samtaler afholdes i Odense.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aa46d667-6109-435e-82d3-792066235ea6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.