Bliv afdelingslæge i neurologi på Odense Universitetshospital og form fremtidens patientforløb

dato

Er du speciallæge i neurologi og brænder du for arbejdet med patienterne og for at skabe sammenhæng i det enkelte patientforløb så læs mere her.

Vi søger tre afdelingslæger til Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH) pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.



Dit nye arbejde

Dit kliniske arbejde bliver en kombination af ambulatoriefunktion, stuegang samt vagtfunktion med trombolyse og EVT. Ambulatoriefunktionen i den enkelte stilling omfatter et af følgende områder: 1. Epilepsi 2. Hovedpine og 3. Demens, inklusiv funktion med ALS og bevægeforstyrrelser. Derudover deltager du i funktionen som koordinator i den neurologiske del af Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense. Vores afdeling er inde i en stor forandringsproces. Som en naturlig følge deraf forventer vi, at du proaktivt indgår i og varetager opgaver med for eksempel udvikling og kvalitetsarbejde, samarbejdsopgaver både internt i afdelingen og mellem andre afdelinger og det nære sundhedsvæsen, forskning og digitalisering. Du vil på den måde få rig mulighed for at præge afdelingens mange spændende udviklingsopgaver på vejen frem mod det nye OUH. I vores afdeling er der et særdeles velfungerende uddannelsesmiljø, hvor du indgår som hovedvejleder for vores uddannelseslæger.



Forventninger og kvalifikationer

Du:

  • Er speciallæge i neurologi og har særlig interesse indenfor epilepsi, hovedpine, demens inklusiv ALS og bevægeforstyrrelser
  • Har gerne en forskningsbaggrund såsom ph.d. eller lignende
  • Arbejder målrettet med at inddrage patienter og pårørende i de kliniske beslutninger
  • Bidrager til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og medvirker til den gode trivsel i vores afdeling
  • Bidrager til et positivt fagligt udfordrende miljø
  • Indgår i afdelingens mange udviklingsopgaver og kvalitetsarbejde
  • Er en god og hensynsfuld kollega
  • Har gode kommunikative og pædagogiske færdigheder såvel mundtligt som skriftligt
  • Værdsætter samarbejdet med afdelingens medarbejdere og mange samarbejdspartnere højt
  • Vægter uddannelse, kompetenceudvikling, forskning og innovation højt
  • Har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være Patientens Universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i din hverdag


Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion til dine opgaver
  • Stor indflydelse på dit arbejdsfelt
  • Stuegangsfællesskab med overlægeteam
  • Fast ambulatorietilknytning til områderne epilepsi, hovedpine, demens inklusiv ALS og bevægeforstyrrelser
  • Tid til forskning, kvalitets- og udviklingsopgaver
  • Karriereplan
  • Åben læringskultur, godt arbejdsmiljø og fokus på det gode lægeliv

Vores afdeling

Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder. Afdelingen dækker samtlige subspecialer indenfor det neurologiske område. Neurologisk Afdeling er beliggende på to matrikler, henholdsvis i Odense og i Svendborg.

Neurologisk Afdeling har syv professorer i klinisk neurologi, i alt 24 overlæger og 13 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling ca. 340 medarbejdere.

Afdelingen har et sengeafsnit i Odense med 14 cerebrovaskulære senge og 11 senge for almen neurologi. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 32 senge samt to semineurointensive senge beliggende på Intensiv Afdeling. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams indenfor samtlige subspecialer og ligger i Odense. Vores demensklinik er beliggende i Svendborg og består af personale med stor erfaring indenfor neurologi, psykiatri og geriatri.

Akutte neurologiske patienter vurderes i den neurologiske del af Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense.

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager EEG, ENG, EMG, PSG og MSLT, evokerede potentialer, intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM) samt testning af det autonome nervesystem.

Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af syv professorer samt lektorer med tilknyttede ph.d.-studerende ved enheden.

Neurologisk Afdeling indgår i tæt samarbejde med Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM), SDU med to affilierede professorer.



Det nye OUH
I 2026 står Danmarks største nybyggede universitetshospital færdigt. Det nye OUH bygges i forlængelse af Syddansk Universitet og vil udgøre et kraftfuldt center for behandling, forskning og uddannelse i absolut topklasse. Neurologisk Afdeling er langt i forberedelsesarbejdet frem mod det nye OUH. Vi har en fast strategi - N på vej mod det nye OUH - der løbende omsætter vores forberedelser til konkrete ændringer i den kliniske hverdag til gavn for patienten.


Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Ansøgningen disponeres i forhold til de syv lægeroller. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse.


Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Michael Oettinger, telefon 65 41 24 76, mail: michael.oettinger@rsyd.dk


Ansøgningsfrist
Mandag den 2. december 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 50.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149217

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet