Bioanalytikervikar til HIV/Hepatitis laboratoriet

Profilbillede
dato

Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger en bioanalytiker på fuld tid til et etårigt vikariat i afdelingens HIV/Hepatitis laboratorium, pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.



Opgaverne i HIV/Hepatitis laboratoriet er:

  • Udførelse af analyser primært relateret til smittemarkørundersøgelser for HIV og hepatitis på bloddonorer, vævsdonorer og patienter
  • Udførelse af NAT-screening
  • Udførelse af kvantitative PCR analyser for Hepatitis


Arbejdstider

Den daglige arbejdstid er primært kl. 7-15. Dog kan der indgå aftenvagter i HIV og Hepatitislaboratoriet kl. 15-23 og i forbindelse med helligdage ligeledes nattevagter kl. 23-7.



Vi ser gerne, at du

  • har kendskab til immunologisk analysearbejde
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service
  • er indstillet på at arbejde i et mindre team hvor det personlige bidrag til arbejdsmiljøet er altafgørende
Vi tilbyder

  • en grundig oplæring, både praktisk og teoretisk
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer fra forskellige faggrupper
  • et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
  • mulighed for faglig og person udvikling ved deltagelse i valideringer, forskningsprojekter, seminarer, mv.


Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af Blodbanken, Vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt immundefekter og blodsygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.



I HIV/Hepatitislaboratoriet udføres primært fuldautomatiserede smittemarkørundersøgelser for HIV og hepatitis på bloddonorer, vævsdonorer og patienter herunder serologiske analyser og realtime PCR analyser, men også enkelte mere manuelle analyser som Line Immunoassay (LIA) og ELISA. Derudover udføres hæmoglobinmåling og analyser for totalprotein på bloddonorer. Udover rutineanalyser udføres analyser til forskningsbrug, dels i samarbejde med de andre afsnit på afdelingen og dels i samarbejde med kliniske afdelinger på OUH og de øvrige blodbanker i Danmark. Afsnittets analyser er akkrediteret efter ISO 15189. De skal tillige leve op til kvalitetskrav i gældende bekendtgørelser under Blodforsyningsloven og Vævsloven.



Der er 9 bioanalytikere i HIV/Hepatitis laboratoriet, en cand scient og en afsnitsleder. Herudover er der et varierende antal studerende fra Bioanalytikeruddannelsen og Syddansk Universitet.



Yderligere information

Yderligere information om afdelingen findes på www.ouh.dk/kia

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte laboratoriets leder Dorte Kinggaard Holm cand scient PhD (2383 0520).

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.



Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.



Ansættelsessamtaler

Vi holder ansættelsessamtaler den 8. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031309

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet