BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er molekylærbiologi din store passion? Så er det måske dig vi søger! En fast fuldtidsstilling som bioanalytiker ved Molekylærpatologisk laboratorium, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH er ledig til besættelse pr. 1. maj 2024 eller efter aftale.
Præcisionsdiagnostik og personlig medicin baseret på molekylærpatologiske analyser er i rivende udvikling og spiller en stadig større rolle på kræftområdet. Afdeling for Klinisk Patologi, OUH spiller en vigtig rolle i denne udvikling med udførelse af mere end 6000 molekylærpatologiske analyser og opsætning af nye analyser til dækning af kliniske behov, eksempelvis når ny medicin bliver godkendt. Vores kerneopgave er oprensning af DNA/RNA fra væv og celler med efterfølgende opsætning af et bredt udbud af PCR analyser af høj kvalitet.
Vi søger en kvalificeret medarbejder, som
- Ser det som en udfordring at arbejde med den daglige produktion
- Som trives med tæt dialog med kolleger i dagligdagen
- Som ønsker en varieret arbejdsdag med faglige udfordringer
- Som altid har for øje, at alle patienter skal have det rette svar til tiden.
- Har lyst til at arbejde systematisk og kvalitetsbevidst med rutineanalyser i et driftsmiljø med fokus på kvalitet og svartid
- Har erfaring med PCR herunder oprensningsmetoder og opsætning af PCR
- Har erfaring med og lyst til at arbejde med teknisk apparatur
- Har praktisk PCR erfaring
- Har erfaring med eller kendskab til at arbejde i et akkrediteret laboratorie
- Har kendskab til specialet patologi, histologi eller hæmatologi
- Har gode evner til at samarbejde med nære kolleger, og har et åbent og imødekommende sind
- Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver i et innovativt miljø med fokus på teamwork og høj kvalitet i alle aktiviteter
- Gode muligheder for tværfaglig opgaveløsning og faglig udvikling
- Mulighed for på sigt at varetage udviklings- og forskningsopgaver
- Indgå i den daglige produktion af PCR analyser som bl.a. består af:
- Modtagelse og præparation af prøvemateriale
- Oprensninger på MagnaPure96 og manuelle søjleoprensninger
- Opsætning af qPCR og fragmentanalyser
- Brug af diverse PCR apparaturer herunder 3500xL Genetic Analyzer, Pyromark, QuantStudio 12k Flex og Digital Droplet PCR
- På længere sigt at arbejde med vores NGS Ion Torrent platform.
- Kvalitetssikring af daglige PCR analyser
Afdeling for Klinisk Patologi, OUH er en tværgående klinisk serviceafdeling, der yder patoanatomisk diagnostik for et optageområde svarende til Odense Universitetshospital, almen praksis og speciallægepraksis på Fyn. Endvidere udføres højt specialiserede undersøgelser i såvel Region Syddanmark som øvrige regioner i landet. Afdelingen er normeret med 150 personer bestående af læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter.
Afdelingen har uddannelsesforpligtelse for bioanalytikerstuderende, lægesekretærelever/SAK-studerende, medicinstuderende og biomekanikstuderende.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem dbio og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Annelise Olsen, tlf. 6541 4851 eller Konstitueret overbioanalytiker Karina Nielsen, tlf. 6541 4817 i tilfælde af spørgsmål.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 15
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010660