Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger bioanalytiker til 15 måneders barselsvikariat på fuld tid pr. 1. april 2026, eller efter aftale. Har du lyst til at arbejde med et spændende speciale, søger vi en barselsvikar til Molekylærbiologisk Laboratorium.
Dine arbejdsopgaver kan blive:
- gængse teknikker såsom PCR, qPCR, fragmentanalyse og Sanger-sekventering
- særlige analyser med relevans for Klinisk Immunologi, herunder:
- vævstypebestemmelse som led i familieudredning mhp. stamcelletransplantation
-
- kimærismeundersøgelser
- immundefektudredninger
- genomisk blodtypebestemmelse
- antenatal RHD bestemmelse og andre erytrocytantigener
- udvalgte forsknings- og udviklingsopgaver
Arbejdstider:
Ovenstående arbejde udføres som udgangspunkt i tidsrummet 07.00 – 15.00 på alle hverdage.
Vi ser gerne at du
- har kendskab til molekylærbiologi og klinisk Immunologi
- har et godt humør
- er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
- har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer,
- har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service
Vi tilbyder
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- en grundig oplæring, både teoretisk og praktisk
- et højt fagligt niveau
- et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
- gode kollegaer
Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af Blodbanken, Vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.
KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.
I Molekylærbiologisk Laboratorium er der 5 bioanalytikere, som alle udfører både rutine-, udviklings- og forskningsopgaver, samt to cand.scient.´er, hvoraf den ene er afsnitsleder. Molekylærbiologisk laboratorium udfører omkring 4.500 analyser årligt.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Christoffer Dellgren (5182 9948)
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Ansættelsessamtaler
Vi holder ansættelsessamtaler d. 17. februar 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/93c3a634-d754-4d44-a77d-4a36b1912354