Bioanalytiker eller radiograf søges til spændende stilling inden for nuklearmedicin hos Nuklearmedicinsk Afdeling

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og udforske spændende muligheder inden for nuklearmedicin? Kan du svare ’ja’ til dette, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Nuklearmedicinsk Afdeling søger bioanalytiker/radiograf til en fast stilling på 37 timer/uge med ansættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.

Vi søger en dedikeret bioanalytiker/radiograf, der har lyst til at arbejde med patientkontakt, gode kolleger fra mange forskellige faggrupper og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø højt. Du vil primært blive en del af Sektion 3, som indeholder arbejde inden for PET/CT og PET/MR.

Oplæring i specialet vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer og sektionens behov. Sektionens åbningstid er 7.00-17.00 fra mandag til fredag, dog kan der forekomme ændringer i arbejdstider i forbindelse med ændringer i driften. Du vil have mulighed for indflydelse på dine arbejdstider ved anvendelse af ønskeplan.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring i udvalgte undersøgelser
  • God patientkontakt
  • Gode engagerede kolleger på tværs af alle faggrupper
  • En afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En afdeling med øget fokus på forskning
Vi forventer, at du:

  • er uddannet bioanalytiker eller radiograf med dansk autorisation
  • kan tale og forstå dansk
  • ser dig selv som en del af hele afdelingen og sætter pris på samarbejde med kolleger fra forskellige faggrupper
  • har lyst til et arbejde med patientkontakt samt medvirke til, at alle patienter oplever høj kvalitet og professionalisme på en omsorgsfuld og respektfuld måde
  • er fleksibel og har lyst til at lære nyt
  • er åben, positiv og samarbejdsvillig
  • er ansvarsbevidst og mødestabil
Erfaring fra arbejde med klinisk fysiologi og nuklearmedicin vil være en fordel men ikke et krav.

Om afdelingen:

  • Sektion 1 (Radiofarmaci, radiokemi og cyklotron)
  • Sektion 2 (Klinisk fysiologi, klassisk nuklearmedicin og terapi)
  • Sektion 3 (PET/CT og PET/MR)
  • Stabe
Vi er én samlet afdeling med ca. 100 ansatte bestående af bl.a. bioanalytikere, radiografer, laboranter, læger, kemikere, fysikere og lægesekretærer. Afdelingen er en klinisk afdeling, og her udføres årligt ca. 30.000 undersøgelser og behandlinger. Ligeledes er afdelingen meget aktiv inden for forskning.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingerne. Du kan ringe til overradiograf Mette Nielsen 4032 8834.

Ansøgningsfrist den 20. marts 2025. Vi planlægger samtaler den 27. marts 2025.

Ved ansættelse indhentes referencer og børneattest. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Spørgsmål hertil kan rettes til hhv. DBIO og Radiograf Rådet

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2227b20d-031d-4da8-8ba0-84ddc8d76c80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.