Beredskabsinspektør til Beredskab Fyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet




Beredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet?

Beredskab Fyn søger en beredskabsinspektør med tiltrædelse 1. oktober 2023.

Du bliver en del af vores Forebyggende Afdeling - Forebyggelse, hvor du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team med 10 dygtige kollegaer. Hverdagen rummer mange spændende beredskabsfaglige opgaver, som aktuelt er under forandring. Vi er derfor i gang med at udvikle vores arbejdsgange og koncepter, og du kan være med til at sætte dit præg på den fremtidige opgaveløsning.

Forebyggende Afdeling ved Beredskab Fyn består af to områder - Uddannelsesområdet med den bløde forebyggelse via undervisning og uddannelse, og Forebyggelsesområdet med myndighedsopgaver som sagsbehandling og tilsyn og den bløde forebyggelse via rådgivning og vejledning.

Forebyggelsesområdet arbejder med at skabe bedre forebyggelse hos den enkelte borger, virksomheder, institutioner m.v. ved dialog og motivation. Dette både med myndighedsopgaven og den mere borger-, og virksomhedsrettet forebyggelsesopgave, der er mere adfærdsbaseret. Det forebyggende arbejde har i dag en endnu større tilknytning til det operative område, og derfor er der en stærk relation mellem de to områder for at skabe de bedste rammer mellem det forebyggende og operative område.

Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt

  • gennemførelse af dialogbaseret brandsyn i samarbejdskommunerne.
  • deltagelse i forebyggende arbejde med undervisning og opgaver inden for taktisk forebyggelse.
  • sagsbehandling af myndighedsopgaver efter gældende lovgivning, herunder beredskabsloven og fyrværkerilovgivningen.
  • Varetagelse af funktionen som indsatsleder i slukningsområde Odense, med ophold i slukningsområdet ved vagt.
  • evt. deltagelse i brandudrykningen i Odense i arbejdstiden.
Vi forventer
Det er et krav, at du har kørekort til bil, så du kan køre ud på tilsyn og til møder.

Ideelt set har du:
  • bestået Beredskabsstyrelsens kurser, der giver kompetence til at varetage brandteknisk byggesagsbehandling med særligt fokus på brandsyn (BGU og BVU), eller er villig til at gennemføre kurserne.
  • erfaring fra lignende stillinger eller anden relevant erfaring.
  • fungeret som holdleder og/eller indsatsleder eller er villig til at gennemføre uddannelserne til holdleder og indsatsleder.
Besidder du ikke alle kvalifikationer, sikrer vi den nødvendige kompetenceudvikling for den rette kandidat.

Personlige kvalifikationer:
  • Du er serviceorienteret og kan indgå i et team i en velfungerende afdeling.
  • Du skal være troværdig og have en tillidsvækkende tilgang ved kontakt med samarbejdspartnere og borgere.
  • Du har gode kommunikationsevner og gennemslagskraft.
  • Du befinder dig godt ved at stå foran en forsamling og undervise.
  • Du ser værdien i at bidrage aktivt til at præge og udvikle den forebyggende indsats.
  • Du har overblik og evne til at prioritere en stor mængde opgaver.
  • Du er uformel og har en dialogbaseret tilgang både i det daglige til kollegaerne og til løsning af opgaverne.
  • Du befinder dig godt ved at arbejde selvstændigt i et lærings- og udviklingsmiljø, hvor du både søger og tilbyder sparring.
Om os
Beredskab Fyn er et fælleskommunalt redningsberedskab, der redder liv og skaber tryghed med et robust beredskab i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Beredskab Fyn er Danmarks 3. største fælleskommunale redningsberedskab og servicerer 460.000 indbyggere.

I Beredskab Fyn arbejder vi med en involverende strategiproces, som skal tydeliggøre retningen for organisationens udvikling. Det er bl.a. målsætningen, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter principperne om ”ny løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Dit primære arbejdssted bliver Beredskab Fyn med adresse på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ.

Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte leder, Forebyggende Afdeling Kenny D. Christensen på 61 38 44 60.

Ansøgning
Din ansøgning vedlagt CV og relevante beviser skal være os i hænde senest søndag den 13. august 2023.

Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine evner vil kunne bidrage til at fremme Beredskab Fyns udvikling.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 34 i 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e6030268-f153-4417-9f30-252fc7f3580b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861726

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet