Barselsvikariat som instruktør og værkstedsassistent på tømreruddannelsen - Skab trivsel og faglig udvikling hos lærlinge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en baggrund som tømrer og lyst til at prøve noget nyt?

Så vil vi meget gerne i dialog med dig om at blive instruktør og værkstedsassistent i et barselsvikariat på tømreruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

 

Dit job kommer til at veksle mellem instruktør i skoleoplæringen og værkstedsassistent i tømrerafdelingen generelt.

 

I skoleoplæringen handler det om at være instruktør for lærlinge, der har afsluttet grundforløb 2 og på vej til at finde læreplads i virksomhed. Vi arbejder med opgaver, der tilgodeser de faglige mål på den praktiske del af uddannelsen. Du kommer til at fungere som mester for lærlinge i deres oplæring.

 

Generelt har vi særligt fokus på elevernes trivsel og faglige udvikling. Derfor er nogle af de vigtigste kompetencer, at du kan lide at arbejde med mennesker og kan skabe professionelle relationer til eleverne. Vi sætter en ære i, at vores lærlinge trives med hinanden og med deres instruktør, da det ofte er disse faktorer som betyder, at lærlingen gennemfører sin uddannelse.

 

Du får muligheden for at udvikle og inspirere vores lærlinge, så de føler sig værdsatte og hørt i et trygt og åbent læringsmiljø og du får et tæt samarbejde med faglærere, vejledere, virksomhedskonsulent og afdelingsleder.

 

Som værkstedsassistent vil du også opleve, at din faglighed kommer i spil i en anderledes sammenhæng: Et undervisningsmiljø, hvor håndværk, teknik og moderne teknologi er helt centralt i elevernes lærings- og udviklingsprocesser. Du får tætte samarbejdsrelationer til afdelingens ledelse, undervisere og til eksterne leverandører med centrale opgaver som f.eks.:

 

  • Vedligehold, lovmæssig kontrol og almindelig reparation af maskiner, værktøj og udstyr
  • Sikre at relevante materialer og udstyr er tilgængelige for undervisningen
  • Diverse indkøb som f.eks. reservedele, materialer og udstyr
  • Bidrage til, at der generelt holdes orden i afdelingen, så vi få et godt arbejdsmiljø for elever og medarbejdere.

 

Vi forestiller os, du er godt funderet med:

  • svendebrev som tømrer
  • relevant erhvervserfaring fra branchen
  • lyst til at lære fra dig og arbejde med unge
  • erfaring med at lede unge – enten som ansvarlig for lærlinge, frivillig træner eller noget helt tredje.

 

 

Ansættelse

Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Overenskomst for Håndværkere. Tiltrædelse den 1. august 2024. Arbejdssted er i Odense. Alle med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning og CV med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest tirsdag den 4. juni 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.

 

 

Mere at vide? – Vi gi´r en kop kaffe

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Nicolaj Duus Baadsgaard på telefon 3058 8840 for en snak om stillingen eller aftale tid til en kop kaffe.

Besøg os på en kort, virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

11-Risingsvej 60, Risingsvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet