Barselsvikariat som ernæringsassistent hos Byens Køkken i Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 Er du ernæringsassistent, cater, kok eller PB i ernæring og sundhed, og trives du med udfordringer, højt tempo og krav om høj faglighed? Bidrager du aktivt til det gode arbejdsmiljø og sparring i hverdagen? Brænder du for sanselig kvalitet og god service? Er du fagligt dygtig og en god kollega? Så læs med her.

En af vores dygtige medarbejdere skal på barsel, så vi søger en ny kollega til barselsvikariatet på 30 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Hvem er vi?
Byens Køkken er Odense Kommunes leverandør af mad. Vi producerer og leverer mad til omkring 2500 borgere. Vi laver hverdagsmad helt fra bunden af de bedste råvarer og med professionel omhu. Vi tilbyder mange forskellige retter og menuer, som passer til den enkelte borgers behov. Vi håndholder processerne fra de friske råvarer modtages, til de færdige retter afleveres hos borgeren. Du vil opleve, at vi har skiftende vagter, primært i tidsrummet kl. 06.00-17.00 samt vagter i weekender og på helligdage. Vi har et trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø

Vi har det økologisk spisemærke i sølv, og vi har fokus på klima og bæredygtighed. Derudover udvikler vi menuer i dialog med de borgere, der skal spise maden.

Som en del af vores dynamiske organisation, vil du opleve et højt fagligt niveau og at du har gode kollegaer, der i det daglige også er dine sparringspartnere, når opgaverne løses. Selvom vi har travlt, er der også tid til et godt grin når opgaverne udføres. Vi er gode til at give et kram og et klap på skulderen når der er brug for det.

I Byens Køkken er vi professionelle madhåndværkere, der er stolte af vores håndværk. De fleste er uddannede ernæringsassistenter. Men vi har også madudbringere, catere, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kokke samt en bager, der bager byens bedste rugbrød og kager.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål, kan du kontakte produktionsleder Siff Skov på 51 42 84 95. 

Det praktiske
Send os din ansøgning vedlagt uddannelsesbevis senest den 8. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Teknikvej 4, Lindved, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet