BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Autorola Danmark søger en medarbejder til Sales Success, der vil udvide selskabets Fleet Sales-afdeling. Som vores nye kollega i Sales Success vil du have en nøglerolle for salg og aktivering af bydere til vores online bilauktioner. Du vil blive en del af vores dygtige Fleet Sales-afdeling, der dagligt på den ene side servicerer, supporterer og kommunikerer med landet største bilflådeejere og på anden side varetager dialogen med bilforhandlere i ind- og udland.
Dine ansvarsområder
Dit primære ansvarsområde vil være eksekvering og salgshåndtering af vores online bilauktioner. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Oprettelse af online auktioner.
- Tilmelding, beskrivelse og kvalitetssikring af biler på auktioner.
- Aktivering af bydere (bilforhandlere) i både DK og udlandet inkl. registrering i relevante systemer, primært per telefon.
- Intern opfølgning på andre lande.
- Salgshåndtering før, under og efter auktion.
- Dokumenthåndtering.
Udover ovenstående vil dine opgaver bestå af:
- Aktivering af bydere til andre auktioner via telefonisk opsøgende dialog til potentielle købende forhandlere.
- Skriftlig samt mundtlig besvarelse på henvendelser i vores kundecenter.
Dine kvalifikationer
- Du har kendskab til biler, herunder hvilket udstyr mm. der er i biler.
- Du har flair for at tale i telefon og er ikke tilbageholdende i forhold til opsøgende dialog.
- Du besidder færdigheder i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk på et professionelt niveau.
- Færdigheder i mundtlig tysk er en stor fordel men ikke et krav.
- Gode IT-færdigheder.
- Grundlæggende kendskab til Excel.
- Du har en struktureret og metodisk tilgang til dit arbejde.
- Du er som person udadvendt og serviceminded og kan skabe gode relationer til vores samarbejdspartnere/bydere.
- Har en kundeorienteret indstilling og kommunikative evner.
- Du er nysgerrig og har en positiv indstilling.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Autorola Group Holding A/S, som er specialiseret i online bilauktioner. I Danmark består vi blandt andet af webstederne Autocom.dk og Bilsalg.dk, som driver online bilauktioner, og Bilpriser.dk, som er Danmarks førende bilvurderingswebsite.
Vi er en etableret virksomhed med en stærk iværksætterånd, som går hånd i hånd med en uformel kommunikationsstil og et åbent kontormiljø. Du vil arbejde fra vores hovedkvarter, som ligger lige ved banegården på Skibhusvej 52A, 5000 Odense C.
Vi har stor fokus på menneskelige ressourcer, hvor der lægges vægt på faglig og personlig udvikling med udgangspunkt i individuelle behov og ønsker. Vi tilbyder en 37-timers uge. Vi ved, at balance mellem arbejde og privatliv er vigtigt, og vi passer på vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at fastholde et arbejdspres, der giver tid til at løse opgaverne fornuftigt.
Du vil referere direkte til vores Fleet Sales Manager, indgå i vores i pensionsordning og sygesikring samt deltage i virksomhedens sociale arrangementer som for eksempel den årlige sommerfest, julefrokost og alt derimellem. Vi tilbyder en god frokostordning, et fitnessrum, og vi slutter gerne ugen af i vores fredagsbar.
Tiltrædelse
Snarest muligt
Interesseret
Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning via knappen "Ansøg dette job". For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Group-HR Consultant, Bjarke Matthiassen bhm@autorola.com. Vi glæder os til at høre fra dig!
Autorola Group er en familieejet og -ledet international koncern, der er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og business intelligence. Virksomheden beskæftiger ca. 700 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande, med hovedkontor i Odense.
Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.com, www.autocom.dk,
www.bilpriser.dk, og www.bilsalg.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=87545550)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AUTOROLA A/S, Skibhusvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956963