BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du med mod, hjerne og hjerte? Og ved du godt, at verdens bedste personale, kræver god ledelse? – Så læs lige med her.
Om Odense Værkstederne
Odense Værkstederne er et dagbeskæftigelsestilbud jf. serviceloven § 103 og § 104, og består af de 4 afdelinger: Naturværkstedet Langagervej, Industriværkstedet Bregnevej, Værkstedet Rytterkasernen og Job & Vejledning. Borgergruppen er mobile og immobile mennesker med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i alderen 18-75 år. Det er mennesker med ressourcer, men også med behov for hjælp, støtte og vejledning i dagligdagen. Der er cirka 480 borgere tilknyttet Odense Værkstederne, hvoraf 90 er i job med løntilskud i private virksomheder med støtte fra personalet i Job & Vejledning.
Der er 65 faste personaler. En stærk sammensat gruppe af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, værkstedsassistenter med forskellig erhvervsmæssig baggrund og specialarbejdere. Dertil har vi fast 5 pædagogstuderende og 1 pædagogiskassistentelev.
Om stillingen
Du bliver daglig leder for Industriværkstedet Bregnevej og for Værkstedet Rytterkasernen Hus 19, som samlet tæller 5 personaleteams. Derudover har du opgaver på tværs af Odense Værkstederne (matrixledelse). Du får 30 faste personaler og 3 studerende/elever, der tilsammen har ansvaret for 200 borgere. Du har en særlig ledelsesopgave i at understøtte, at vi på Industriværkstedet Bregnevej har et passende flow i ordrer, og at der er sammenhæng mellem ordrerne og værkstedets kompetencer. Her skal du have en forståelse for de vilkår der er, når man driver et industriværksted som beskyttet beskæftigelse.
Der er 5 kilometer mellem Værkstedet Rytterkasernen og Industriværkstedet Bregnevej, så du skal derfor balancere mellem at være leder på distancen og tæt på.
Væsentlige opgaver som assisterende rehabiliteringsleder er:
- Personaleledelse
- Faglig ledelse
- Match af borgere
- Møde- og procesfacilitering
- MUS- og GRUS-samtaler
- Opfølgning på Trivsel 365 og det daglige arbejdsmiljø
- Understøtte samarbejdet med myndighed, pårørende og øvrige aktører i borgernes liv
Industriværkstedet Bregnevej er målrettet borgere, der kan tage aktiv del i en produktion og som er visiteret til en beskyttet beskæftigelse efter serviceloven § 103. Vi samarbejder med en række virksomheder, som vi producerer for. Typisk nicheproduktioner. Vi har et træværksted, et maskinværksted, en montage, en lille produktionsenhed og et værkstedslager, samt en service/kantine-gruppe. Personalegruppen er sammensat af værkstedsassistenter, med erhvervsmæssig baggrund, og pædagoger.
Værkstedet Rytterkasernen er primært et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §104, og er fordelt på
Hus 17 og Hus 19, som arbejder tæt sammen i det daglige. I Hus 19 har vi tre teams, som er: Team Handimade, Køkken- og Cafe-teamet og Team Artisterne.
Du bliver en del af en ledergruppe bestående af to assisterende rehabiliteringsledere og en rehabiliteringsleder. I ledergruppen er vi hinandens forudsætninger. Så selvom ledelsesrummet er stort, er man aldrig alene. – Og kedeligt bliver det ikke. Slet ikke. Samarbejdet er uformelt og vores fokus skarpt. Sammen arbejder vi hver dag på at skabe de bedste forudsætninger for, at personalet kan lykkes.
Du vil dels have en kontorfacilitet på Værkstedet Rytterkasernen, sammen med den øvrige ledelse, og på Industriværkstedet Bregnevej.
Odense Værkstederne er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen og chefområdet, Forløb medfødt hjerneskade, og vores ledelsestilgang tager afsæt i Odense Kommunes ledelsesgrundlag ”God ledelse… gør forskel”.
Hvem er du?
Vi har brug for en assisterende rehabiliteringsleder med solid social- og specialpædagogisk kompetence, der kan og vil faglig ledelse. Du leder på rammen med et skarpt blik for, hvornår du skal være helt tæt på. Du kan være i processer, hvor personalet er de sande faglige eksperter, og hvor du sikrer sammenhæng med de rammer og den retning, vi har aftalt eller er blevet givet. Du arbejder værdibaseret og har fokus på effektfuld ledelse. Du kan lide at være på, men evner også at skabe dig rum for fordybelse, nærvær og selvrefleksion. Og så skal du kunne grine af dig selv og være vant med at give ærlig feedback.
Det betyder noget særligt for os, at du:
- har forståelse for ledelse af arbejdsmiljø
- leder på rammen og sætter retning i dagligdagen
- har forståelse for, at ledelse af et pædagogisk værksted, handler om meget andet end pædagogik
- arbejder inddragne og vedholdende med faglig udvikling
- er loyal i forhold til den udstukne retning fra forvaltningen og ledelsen på Odense Værkstederne i al almindelighed
- er kongruent, og derfor har en begrundet god selvindsigt
- har mod nok til at lave fejl
- har relevant lederuddannelse eller er indstillet på at tage en
Vi tilbyder
En arbejdsplads med fokus på udvikling, også din. Du får ledelsesfaglig sparring og supervision. En arbejdsplads med et godt samarbejde og højt til loftet. Et fællesskab hvor vi vægter åbenhed, loyalitet og gensidig respekt. Du har stor indflydelse på din hverdag, og så får du et personale med stort fagligt engagement, specialviden og et ret godt humør.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig hos rehabiliteringsleder René Paaske Jørgensen på 23 99 65 59.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse er 1. januar 2024.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 31. oktober 2023. Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde onsdag den 8. november 2023 og 2. samtalerunde fredag den 17. november 2023. Kandidater, som vi inviterer til anden samtale, skal være indstillet på at udfylde en personprofiltest i perioden mellem de to samtaler. Du bliver desuden bedt om at besvare en case ved anden samtalerunde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Rytterkasernen 17, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921058