Assisterende rehabiliteringsleder til Hunderupgruppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med ledelse og brænder du for at udvikle og understøtte topmotiverede medarbejdere? Kan du udvikle den faglige indsats og tage medansvar for den daglige drift – så kan det være dig, som vi har brug for.

I Hunderupgruppen arbejder vi ud fra den rehabiliterende referenceramme og har forståelse for, hvor vigtigt det er, i samarbejde med borgeren, at arbejde med hele det personlige og professionelle netværk, der er omkring den enkelte borger.

Vi har derfor brug for en modig, kompetent assisterende rehabiliteringsleder, som ønsker at bidrage til dette arbejde og være en del af et ledelsesteam.

Om jobbet 
Som assisterende rehabiliteringsleder skal du i samarbejde med rehabiliteringslederen omsætte Ældre- og Handicapforvaltningens strategier og effektmål, så de bliver udmøntet i praksis. Du mestrer at være ”et skridt foran” i implementeringen af strategier og har erfaring med at udvikle handleplaner for processer i samspil med medarbejderne.
Dine primære opgaver:

  • Daglig personaleledelse, herunder vagtplanlægning, afvikle MUS/GRUS, indkalde til og afvikle møder med samarbejdspartnere, fravær og fastholdelsessamtaler
  • Ledelse af drift, fokus på pårørendesamarbejde, opfølgning dokumentation og samarbejdsaftaler.
  • Koordinering, indkaldelse og facilitering af møder med samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Understøtte, samarbejde om og daglig opfølgning i vores systemer.
  • Koordinering og tovholder af opgaver vedr. elever/studerende og vejledere
  • Implementering af politiske og organisatoriske beslutninger, herunder udvikler procesplaner for forandringer
  • Bidrager til at Hunderupgruppen har fokus på økonomi og budgetoverholdelse
  • Motiverer og sikrer gennemsigtighed for, hvorfor vi gør, som vi gør.
  • Medvirker til at målene for det rehabiliterende arbejde med kerneopgaven giver effekt
  • Samarbejder med vores rådgivere ift. bevillinger ud fra §83 og §138

Om dig 
Vi forventer, at du
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, og gerne ledelseserfaring.
  • Har erfaring indenfor demensområdet
  • Har lederuddannelse, eller er indstillet på at starte på den offentlige lederuddannelse.
  • Indgår i lederteamet, som sparringspartner og igangsætter på nye opgaver
  • Motiverer og understøtter medarbejderne i det daglige arbejde og sikrer faglighed, udvikling - og samtidig holde fokus på kerneopgaven.
  • Evner at understøtte medarbejderne i deres behov for sparring og supervision
  • Er empatisk, nærværende og autentisk i dit lederskab. Hvilket også betyder, at du er tydelig som leder
  • Har flair for administrative opgaver, arbejder struktureret og hurtig til at danne dig et overblik
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider

Vi tilbyder
  • En dynamisk og spændende stilling, der byder på mange forskellige ledelsesopgaver på et område, hvor vi er i konstant udvikling.
  • En arbejdsplads med en høj social kapital
  • Et individuelt on boarding program og efterfølgende de bedste muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • En stilling hvor faglig ledelse er i højsæde.

Om Hunderupgruppen
Hunderup gruppen er udekørende gruppe og en del af Vedvarende Sygdomsudvikling  i Ældre- og Handicapforvaltningen. Vi varetager opgaver hos borgere, som på grund af en vedvarende lidelse, primært Demenssygdomme, og derfor kan klare mindre. Aftensygeplejen, som dækker den sydlige del af kommunen, er også en del af gruppen.

Vi er kendetegnet ved at have en høj faglighed, høj social kapital og god kollegial sparring. Vi er nytænkende og vores motto er ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”.
Kernekompetencer, som vægtes højt, er: anerkendende kommunikation, loyalitet, initiativrig, innovativ, motiverende, mod og handlekraftig.
Vi er en gruppe i konstant udvikling og er i proces af implementering af Faste Teams.

Vi er ca. 65 medarbejdere i Hunderupgruppen, hvor medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af dag- og aftensygeplejersker, faglig koordinator terapeuter, dag og aften social- og sundhedsassistenter, og -hjælpere, studerende og elever. Ledelsesteamet består af en rehabiliteringsleder og en assisterende rehabiliteringsleder.

Ledelsesteamet varetager den daglige ledelse i et tæt samarbejde og arbejder målrettet med hverdagsrehabilitering. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde, og vi faciliterer, at medarbejdernes faglige kompetencer kommer i spil i det tværfaglige samarbejde og understøtter dem i deres udvikling. Dette med fokus på kerneopgaven og for at opnå størst mulig effekt hos borgerne. Vi arbejder med en anerkendende tilgang og vil gerne være en familievenlig arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1.oktober 2023.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Lone Susanne Hansen på 6551 3711 (ferie uge 29 & 30). Du er også velkommen til at komme på besøg – så skal du blot ringe og lave en aftale på forhånd.

Det praktiske 
Ansøgningsfristen er tirsdag den 15. august 2023.
Vi afholder første samtaler torsdag og fredag den 24. og 25. august 2023. Anden samtaler afholder vi onsdag den 30. august 2023.
Kandidater, som går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil i den mellemliggende periode samt arbejde med en case og forberede referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Bjergegade 15, 1., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=672a20d0-f5a2-4d34-9663-4e68c841382b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5870419

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet