BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at arbejde med behandling af traumer og PTSD? Kan du se dig selv som en del af en afdeling med høj faglighed, godt kollegialt miljø præget af uhøjtidelighed og faglig engagement - så skal du søge denne stilling.
Om afdeling for Traume- og Torturoverlevere
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) er en selvstændig afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark, som på vores to matrikler i Vejle og Odense varetager udredning og behandling af mennesker, som er traumatiserede af arbejde, opvækst, overfald, krig, flugt, tortur og lignende.
En stor del af vores patienter stammer fra andre lande og kulturer, hvilket betyder, at der benyttes tolk, og der vil være fokus på de transkulturelle aspekter.
ATT’s målgruppe omfatter mennesker med PTSD/traumelidelser, som skal behandles på regionsfunktion. ATT varetager desuden behandling af traumatiserede flygtninge på regionsfunktion og højt specialiseret funktion. Og endelig udreder og behandler ATT danske veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Odense/OUH.
I ATT er vi endvidere i gang med at opbygge vores forskningsindsats på traumeområdet.
Vi er i alt knap 60 medarbejdere, som er fordelt ca. ligeligt på de to matrikler. Du får 26 engagerede og dygtige kolleger i klinikken i Odense bestående af psykologer, sygeplejersker, læge, fysioterapeuter, socialrådgivere, peer-medarbejder, sekretærer og stab. På vores matrikel i Vejle finder du ligeledes engagerede og dygtige kolleger såvel i klinikken som sekretariatet.
Om dig
Vores ønske er en psykiatrisk specialsygeplejerske, men har du andre relevante kompetencer og erfaring med vores målgruppe, vil du også kunne komme i betragtning. Vigtigt er, at du har interesse for at indgå i en afdeling, der arbejder med patienter fra andre kulturer og ofte kommer med komplekse psykiske og somatiske vanskeligheder. Kendskab til traumer og transkulturel psykiatri er en fordel.
Du vil overvejende blive tilknyttet vores afdeling i Odense og indgå i et team med to speciallæger og to andre ambulantsygeplejersker på tværs af vores to matrikler. Du vil samtidig indgå i et tæt samarbejde med vores tværfaglige teams. Stillingen refererer til funktionslederen i Odense.
Dine opgaver bliver:
- Indgå i samarbejde med speciallægerne i forhold til medicinopfølgning (screening af virkning og bivirkninger, metabolisk syndrom samt evt. justering af medicin i forhold til rammefaktorer
- Indgå i terapeutiske forløb af kortere varighed, især med fokus på somatiske problemstillinger
- Foretage sundhedsfaglige vejledningsopgaver af patient og pårørende med henblik på kostvejledning
- Indgå i tværfaglige forløb vedr. smertehåndtering, misbrug og lignende
- Deltage i udviklings- og forbedringsarbejde i afdelingen bl.a. i forbindelse med et nationalt forskningssamarbejde (Den Danske Traumedatabase)
- Tværsektorielt samarbejde om patientforløb
- Systematisk dokumentation i elektronisk patientjournal.
- En stilling uden aften-, natte- og weekendvagter.
- Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling.
- Mentorordning og introduktionsforløb for nyansatte som en del af oplæringen.
- Ekstern monofaglig og tværfaglig supervision.
- Monofaglig forankring i en velfungerende sygeplejerskegruppe med gode muligheder for sparring og udvikling på tværs af vores to matrikler.
- Sociale arrangementer og fokus på vidensdeling.
- At du har lyst til at engagere dig positivt i ATT´s udvikling
- At du har gode samarbejdsevner og trives med at indgå i tværfagligt teamsamarbejde
- At du har gode relationelle kompetencer og evner at være med patienter, der har en svær traumehistorie og komplekse problemstillinger
- At du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver
Yderligere information om stillingen
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, men med mulighed for deltid.
Mødetiden er hver dag fra kl. 8.00, og der er ingen aften-, natte- eller weekendvagter.
Ansøgningsfrist er Fredag den 9. juni.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 15. juni. Samtalerne holdes i Lokalpsykiatrien Odense, ATT, Toldbodhusevej 4, 2. sal, 5000 Odense.
Tiltrædelsesdato er den 1. august eller snarest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.
Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid, med mindre du kommer fra en lignende stilling i reigonen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. afdelingschef Janus Staffe på mail janus.staffe@rsyd.dk eller telefon 9944 4646, funktionsleder Dorte Uhd på mail dorte.uhd@rsyd.dk eller telefon 2463 1514, specialsygeplejerske Anne-Lise Lykke Jørgensen på mail annelise.joergensen@rsyd.dk eller telefon 9999 4734 og tillidsrepræsentant Birgith Flyvbjerg på tlf. 2168 0186.
Du kan finde mere information om Region Syddanmark, herunder om ATT på www.psykiatrienisyddanmark.dk.
ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af flygtninge med kompleks PTSD samt højt specialiseret funktion for behandling af veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, OUH.
Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på to matrikler i hhv. Odense og Vejle med samlet omkr. 60 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams, herunder fire tværfaglige teams der varetager udredning og behandling og bestående af overlæge, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere samt faglig forankring i en psykologgruppe bestående af 16 psykologer. Afdelingen er præget af høj faglighed, ønske om udvikling af nye udrednings- og behandlingstiltag, stabilitet og høj grad af social kapital og trivsel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225450&DepartmentId=7089&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836240