BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores station i Dalum søger vi nye sygetransportreddere (ST-reddere), som har lyst til at gøre en positiv indsats og forskel for borgerne i Region Syddanmark.
Ansvarsområder og opgaver
Som ST-redder kører du, i et tæt samarbejde med en kollega, liggende sygetransport, som er ikke-akutte kørsler. Du tilknyttes en fast arbejdsstation, men kører ofte mange og længere kørsler i hele regionen, hvorfor en stor del af din arbejdsdag foregår i bilen. I jobbet møder du dagligt mange typer mennesker i en afvekslende hverdag, hvorfor kommunikation, empati og gode menneskekundskaber er vigtige kompetencer. Der skal i et vist omfang påregnes vagter om natten og i weekenderne.
Om dig
Vi sætter en ære i, at de medarbejdere som bemander vores ST-biler, udviser professionalisme og yder en god behandling og service over for borgerne. Derfor stiller vi høje krav til både din personlighed og din lyst og evne til at udvikle dig i jobbet.
Du har en god personlig fremtræden, hvor du er hjælpsom, rummelig og kompetent. Du har nemt ved at tale med alle typer mennesker og formår at få andre til at føle sig tilpas, selv i en sårbar situation. Som person er du struktureret, selvstændig og handlekraftig, og du tager ansvar for dine opgaver.
Vi stiller krav til, at du har:
- Gennemført et 4 ugers kursus i ”liggende ikke behandlingskrævende patientbefordring” (ST)
- Gennemført kursus i førstehjælp med hjertestarter
- En ren børneattest og en straffeattest forenelig med jobbet som ST-redder
- Gyldigt kategori B kørekort og chaufførkort
- En god fysik, der matcher jobbet.
Vi tilbyder
En god og spændende arbejdsplads, hvor vores fælles hovedopgave gør en menneskelig forskel, men derudover tilbyder vi også en arbejdsplads hvor:
- Miljøet er uformelt med en humoristisk og afslappet omgangstone
- Gode kolleger sætter en ære i at hjælpe og støtte hinanden i opgaveløsningen.
Vores teknologi og udstyr er nyt og med fokus på at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø.
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder: Axel Sommerby på mail asommerby@ambulancesyd.dk
Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning med bilag. Vi kalder løbende ind til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 07/04-2024
Sådan søger du:
Anvend linket nedenfor "Søg stillingen" og send sammen med en motiveret ansøgning følgende dokumentation:
- Relevante kursusbeviser
- Kopi af kørekort (for- og bagside)
- Chaufførkort (for- og bagside)
- CV inkl. vellignende foto
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ambulance Syd - Odense S, Sivlandvænget, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016760