Akademisk medarbejder til koordinering og udvikling af ingeniøruddannelser på SDU

dato

Vil du arbejde med rammerne for ingeniøruddannelserne og sikre kvaliteten af studieordninger? Trives du med koordinering, komplekse opgaver og samarbejde på tværs? Så er du måske vores nye kollega i TEK Uddannelse.

Om stillingen

Vi søger en akademisk medarbejder, der skal arbejde med de overordnede rammer og retningslinjer for fakultetets uddannelser – primært gennem udvikling og vedligeholdelse af studieordninger og fagbeskrivelser. Du får ansvar for at koordinere og implementere fælles beslutninger i tæt samarbejde med nøglemedarbejdere på fakultetet. 

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med administrative kolleger i teamet, andre enheder på fakultetet og på tværs af SDU – samt fakultetets ledelse og undervisere fra de faglige miljøer. Da fakultetet har en stor andel af udenlandske ansatte og studerende, er evnen til også at kunne formidle budskaber klart på engelsk vigtigt. Du får en central rolle i at sikre kvaliteten af fakultetets uddannelser og finde løsninger på komplekse problemstillinger. 

Stillingen er på 37 timer om ugen og er placeret i afdelingen TEK Uddannelse på SDU i Odense. Afdelingen supporterer SDUs nuværende ingeniøruddannelser i Odense og Sønderborg og kommende uddannelser i Vejle.

Du bliver en del af et nyoprettet team på seks medarbejdere, der har stor indflydelse på fakultetets uddannelsesadministration, og får bred kontakt til både administrative medarbejdere og videnskabeligt personale i det daglige arbejde.

Dine opgaver

Du vil have et selvstændigt ansvar for følgende primære arbejdsopgaver:

  • Sagsbehandling af studieordninger og fagbeskrivelser, herunder:

    • koordinering med og support til fakultetets uddannelseskoordinatorer, den centrale uddannelsesadministration, fakultetsledelsen og studienævnssekretariatet.

    • forberedelse af studieordningsrelaterede sager til studienævnsmøder og deltagelse i møderne – samt efterfølgende sikring af, at beslutninger implementeres.

  • Formidling af regler og rammer for uddannelsernes opbygning til administrativt personale, undervisere og studerende.

  • Administrator for fakultetet af universitetets database for studieordninger og fagbeskrivelser.

  • Koordinerende rolle i udvikling og opdatering af særlige aktiviteter relateret til uddannelsernes rammer, fx studiestartsprøven.

  • Supportfunktion for fakultetsledelsen i udviklingen af fakultetets uddannelser.

Stillingen rummer både faste driftsprægede opgaver, der følger et årshjul, og mange ad hoc-opgaver i forbindelse med udvikling af rammerne for uddannelserne. Uddannelsesadministrationen på SDU og Det Tekniske Fakultet er desuden i gang med en større omstilling, hvilket giver dig mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af nye processer. 

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, gerne med erfaring fra studieadministration.

Opgaverne vil i nogen grad være præget af universitetets og fakultetets politiske og strategiske fokusområder, hvorfor det er en fordel at kunne arbejde struktureret og projektorienteret. Du skal trives med en omskiftelig hverdag med mange snitflader og med at have ansvar for koordinering af et vigtigt og komplekst område, som er afgørende for velfungerende uddannelser. Ydermere skal du trives med, at der er peak perioder med faste deadlines, hvor der vil være en del praktisk support og drift.

Det vil være en fordel hvis du har kvalifikationer inden for følgende områder:

  • Du holder af at samarbejde og formår at føre opgaver i mål i en organisation med mange forskellige interessenter. 

  • Du har erfaring med processtyring og store koordineringsopgaver – og stærke relationelle færdigheder, der gør dig i stand til at drive processer, videndele og skabe samarbejde på tværs af organisationen.

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret.

  • Du er løsningsorienteret, kan prioritere opgaver i en til tider hektisk hverdag – og gør det med godt humør. 

  • Du har gode digitale kompetencer og erfaring eller interesse for smarte digitale løsninger, fx AI og automatisering.

  • Du har erfaring med/forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

  • Du kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt.

  • Du kan formidle komplekse regler og rammer på en måde, der er let at forstå for kolleger uden dyb viden på området.

Kendskab til arbejdet på en videregående uddannelsesinstitution er en fordel, men ikke et krav. 

TEK Uddannelse på Det Tekniske Fakultet 

Hvem er vi?

TEK Uddannelse understøtter uddannelsesudvikling- og studieadministration på ingeniøruddannelserne. Vi sekretariatsbetjener flere af fakultetets stående udvalg og repræsenterer TEK i en række råd og udvalg på SDU.

Vores nyoprettede team supporterer og sekretariatsbetjener fakultetets studienævn, ph.d.-skoleleder og -udvalg, rådgiver fakultetets ledelse og medarbejdere i spørgsmål om uddannelsesadministration, udarbejder fakultetets høringssvar til love, bekendtgørelser og interne regler, samt sikrer legalitet og kvalitet. Derudover opdaterer og vedligeholder vi fakultetets studieordninger og koordinerer rammerne for optagelse samt planlægning og gennemførsel af testbaseret optag. 

Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge) og aflønnes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for tillæg efter kvalifikationer. Vi tilbyder flekstid og prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder for TEK Uddannelse Jørgen Breier Henriksen via mail: jbh@tek.sdu.dk eller pr. telefon: 65507352, eller Teamleder Janne Valdgård Petersen via mail: jvp@tek.sdu.dk eller pr. telefon 65509624.

Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2026 kl. 23.59.59. 

Samtaler forventes afholdt i uge 4. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest d. 1. marts 2026. 

Send din ansøgning via SDUs online rekrutteringssystem. 

Ansøgningen skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. 

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4729a5f2-0105-4406-b2d0-37b0c4b93232

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet