Aflyst: Grøn koncert 2021 i Odense

Profilbillede
dato

Selvom holdet bag Grøn Koncert har knoklet for at finde en løsning, er der desværre besluttet en aflysning af Grøn koncert 2021 i Odense.

Hvis du er én af dem, der har glædet dig til musik, solskin og kolde fadøl til Grøn koncert, er der desværre dårlig nyt.

I en pressemeddelelse fra Grøn koncert oplyses det nemlig, at Grøn Koncert 2021 aflyses i Odense. Den nye genåbningsaftale af Danmark har medført at holdet bag Grøn Koncert har arbejdet på at finde en løsning på at afvikle sommerens koncertkaravane med udgangspunkt i den sektionsmodel, som Grøn Koncert har udviklet.

Men desværre kan det, særligt grundet makskapaciteten på 2000 tilskuere, ikke lade sig gøre at gennemføre. Holdet bag Grøn Koncert har ikke set nogen anden udvej end at aflyse, og beslutningen er derfor taget.

Hvis du er en af dem, der har besluttet at beholde din 2020-billet og bytte den til en 2021-billet, vil du modtage en mail, hvor du får mulighed for enten at få dine penge tilbage, overføre din billet til 2022 eller donere billettens værdi til Muskelsvindfonden. Der går lidt tid, inden du modtager denne mail, men den skal nok komme, lige så snart den er klar.

Kilde: Redaktion