Afdelingsleder til Løkkehus Børnehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle fremtidens børnehjem?
Kender du døgninstitutionsområdet, og har du talent for ledelse?
Så er det her spændende læsning!

Løkkehus Børnehjem er Odense Kommunes eget tilbud på døgninstitutionsområdet. Vi er er stort hus, der rummer 3 døgngrupper, døgnophold for familier (Familiens Hus) og støttet og overvåget samvær (Samværshuset).

Vi er både ambitiøse og visionære på Løkkehus. Vi vil gerne være det bedste og mest kvalificerede døgntilbud for udsatte børn og unge og familier, og vi vil også gerne være den bedste arbejdsplads for dygtige fagfolk. Det arbejder vi målrettet på hver dag. Vi ved, at det kræver et stærkt lederteam og en medarbejdergruppe med høj faglighed og vilje til at udvikle og reflektere over vores måder at gøre tingene på. Vi vil altså noget med Løkkehus – vil du være med?

Er du kaospilot med overblik og rolig puls?
Det kan kræve sin m/k at være ansat på en døgninstitution i dagens Danmark. Som afdelingsleder på Løkkehus skal du kunne være i det uforudsete og finde kreative løsninger, når det gælder – også i de situationer, hvor der er pres på, og andre mister overblikket. Du vil altså fra tid til anden blive forstyrret i dine opgaver og være nødt til at lave skarpe prioriteringer af dine opgaver. Det skal du have det ok med.

Du bliver leder for ca. 15 medarbejdere – alle med høj faglighed og stor erfaring fra døgninstitutionsområdet. Derfor er det vigtigt, at du arbejder tillidsbaseret og involverende samtidigt med, at du sætter rammen og er bagstopper – både fagligt og personligt.

Din tilgang er helhedsorienteret, og med faglig tæft, integritet og tydelighed skal du navigere i samarbejdet med kollegaer, skoler, forvaltninger og familier – hele tiden med barnet/den unge i centrum.

Samlet set arbejder vi på Løkkehus i et ligeværdigt fællesskab på tværs af faggrupper og afdelinger, hvor vi tror på, at dem omkring os trives, når vi trives. Vi siger, at vores børn og unge svømmer i det vand, der er imellem de voksne.

Det er afgørende for os, at du har kendskab til eller erfaring med arbejdet på en døgninstitution. Har du også ledererfaring, er det en fordel. Vi forestiller os desuden, at du har en pædagogisk eller anden socialfaglig uddannelsesbaggrund.

Ledelsen på Løkkehus
Du bliver en del af en udviklingsorienteret, pragmatisk og beslutningsdygtig ledelse med en forstander og en anden afdelingsleder.

Ligesom vi har ambitioner og visioner for Løkkehus, har vi det også for vores lederteam. Vi har et fagligt stærkt og bevægeligt arbejdsfællesskab, hvor vi bruger hinanden til både faglig og personlig sparring og udvikling. Vi reflekterer hele tiden over vores ledelsespraksis – både det vi er gode til og det, der udfordrer os. Dét er med til at løfte overlæggeren for den ledelse, vi ønsker for Løkkehus, og vi ser, at det sætter positive aftryk omkring os; hos medarbejdere, børn og samarbejdspartnere.

Som en del af lederteamet får du stor indflydelse på udviklingen af Løkkehus og fremtidens børnehjem. Vi er drevet af stor faglighed, men også af stort hjerterum. At gøre en forskel for de mest udsatte børn og unge og deres familier gør os stolte, og det er vores drivkraft.

Det med småt
Ud over at være den, der sætter retning for vores ambitioner og visioner, er hverdagen som leder i Løkkehus også:

  • personaleledelse af medarbejdere og vikarer med ”hverdagssparring”, faglig sparring, håndtering af sygefravær, trivsel og det overordnede ansvar for, at vagtplanerne hænger sammen mv.
  • diverse administrative opgaver som f.eks. visitationer, lønindberetninger og metoderedegørelser
  • alt det, vi ikke kan sætte ord på, og som bare sker i en hverdag på en døgninstitution. I ledertemaet er vi desuden bagstopper for en ’butik’, der kører 24/7 året rundt. Det betyder, at vi skal være tilgængelige på en ledelsestelefon efter endt arbejdstid i hverdagen, weekender og helligdage – en opgave vi lige nu fordeler indbyrdes i ledertemaet
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du starter den 1. januar 2024.

Løkkehus er placeret i Sanderum i den sydvestlige del af Odense og er en del af det specialiserede børne- og ungeområde i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, der organisatorisk er samlet i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU).

Vil du vide mere?
Har du har lyst til at høre mere om stillingen eller huset, kan du kontakte forstander Annette Tokkesdal Dunker eller afdelingsleder Rikke Søndergaard Mortensen på 63 75 74 00.
Du kan læse mere om os her.

Det praktiske
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest søndag den 12. november 2023.

Vi holder to samtalerunder, som forventeligt er torsdag den 16. og fredag den  24. november 2023. Mellem første og anden samtale vil der være en personprofilanalyse og en case-opgave.
Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928717

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet