Afdelingsleder til EUX-uddannelser og grundfag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drives du af at gøre en forskel, følge mennesker på vej i en positiv retning og lade din ledelse folde sig ud til eleverne gennem medarbejderne? Så vil vi rigtig gerne i dialog med dig! 

 

I skoleåret 2023/2024 har vi i alt 470 nye og nuværende elever, der har valgt EUX-uddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense – kombinationen af erhvervsuddannelse, der giver svendebrev og gymnasial uddannelse, der giver studiekompetence. Hele 8 erhvervsuddannelser er i spil – det er helt fantastisk og et udtryk for, at flere og flere ser et attraktivt perspektiv i uddannelsen – både elever og virksomheder.

 

Du får en unik mulighed for at stå i spidsen for at fortsætte denne udvikling og kommer til at indgå i et tværfagligt, ambitiøst ledelsesteam med tydeligt fokus på faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling. Sammen med alle medarbejderne er vi med til at give vores elever den bedste uddannelse og faglighed.

 

I vores afdeling underviser vi både i grundfagene på erhvervsuddannelserne og i de gymnasiale fag på EUX. Derfor er det nødvendigt, at du har et godt kendskab til såvel erhvervsuddannelsesområdet som til det gymnasiale uddannelsesområde.

 

Du bliver motiveret af at arbejde med mange aktører, såvel interne som eksterne og du mestrer at balancere skiftende fokus fra pædagogik og didaktik til administrativ planlægning og personaleledelse i et komplekst setup.

 

Dine vigtigste opgaver handler om at:

  • medvirke til at styrke EUX-uddannelsernes attraktivitet for elever og virksomheder
  • dyrke og optimere samarbejdet med alle de involverede erhvervsuddannelsesafdelinger

og Odense Tekniske Gymnasium

  • sikre implementering og koordinering af planer for gennemførelse af grundfagene på EUD og de gymnasiale fag på EUX på Syddansk Erhvervsskoles adresser i Odense
  • varetage personaleledelsen af undervisere og økonomistyringen i afdelingen
  • sikre overholdelse af lovgivningen på området
  • udbygge samarbejdet med andre skoler om f.eks. fælles udbud af EUX-uddannelser
  • deltage aktivt i samarbejdet med eksterne interessenter f.eks. faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og virksomheder.

 

Ansvaret og opgaverne kræver, at du skaber følgeskab gennem dialog og arbejder struktureret med en solid og veludviklet politisk tæft og kan udfolde dine budskaber og gode ideer på flere niveauer, så vi i fællesskab kan tiltrække og fastholde elever. Du har sikker forståelse af faglige kulturforskelle og trives med at få forskellige fagligheder til at fungere som en enhed. Du har indsigt i såvel erhvervsuddannelserne som EUX-uddannelsernes opbygning og du har selv undervisningskompetence på gymnasialt niveau og gerne lederuddannelse på diplomniveau.

 

 

Ansættelse

Stillingen er på fuldtid med ansættelse i Campus C. Løn og pension i henhold til cirkulære om Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019.

 

Tiltrædelse efter aftale. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 13. august 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34. 

 

Lyst til at vide mere?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til fungerende campuschef Roar Falkenberg på telefon 6161 0739 for yderligere oplysninger om stillingen og en snak om dine muligheder på skolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sde&JobNoticeId=1479

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5874690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet