BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at stå i spidsen for en skole, hvor vi udlever stærke fællesskaber og mangfoldighed? Så er det måske dig, vi skal byde velkommen i vores ledelsesteam.
Vi søger en afdelingsleder til vores Centerafdeling på Lumby skole.
Skolefælleskabet Odense Nord er et ledelsesfællesskab mellem 3 skoler: Lumby Skole, Søhusskolen og Stige Skole. Lederteamet arbejder målrettet med at udvikle den pædagogiske og administrative ledelse af skolerne – både lokalt og på tværs af skolerne.
Skolerne i Odense Nord har omkring 700 elever på tre matrikler, vi har ansat ca. 135 pædagogiske medarbejdere i alt. Ledelsesteamet består af 5 afdelingsledere/souschefer og 1 skoleleder. Du bliver derfor en del af et større ledelsesteam, med alle de fordele det medfører. Du vil referere til skolelederen
Centerafdelingen er igennem en årrække vokset i elevtal og dermed også i antallet af medarbejdere. Derfor har vi brug for at øge ledelseskraften i afdelingen. Du vil blive den ene af to afdelingsledere, hvor I sammen skal dele opgaverne imellem jer. Du skal derfor have mod på at implementere denne nye to-lederstruktur med vores eksisterende afdelingsleder. Det er ligeledes en fordel, hvis du har flair for administrative opgaver.
Om Centerafdelingen ved Lumby skole
Centerafdelingen modtager normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, det vil sige børn med en diagnose inden for autismespektret eller med tilsvarende pædagogisk behov. Flere af eleverne har tilgrænsende vanskeligheder som f.eks. opmærksomhedsproblemer, ADHD, angst, OCD eller perceptuelle vanskeligheder.
Afdelingen har ca. 90 elever i alderen 7-18 år, de fleste drenge. På grund af elevgruppens størrelse og pladsbehov har Centerafdelingen fast placeret de ældste klasser i lokaler på Søhusskolen.
Centerafdelingen fungerer som et helhedstilbud med undervisning fra kl. 8.00-15.00. Derudover kan eleverne benytte et fritidstilbud i hverdage og i skoleferier, og for de ældste elever er der 12 årlige ”klubarrangementer”. Personalet består pt. af ca. 50 lærere og pædagoger, som i fællesskab tilrettelægger og afvikler individuelt tilpassede undervisningsforløb for eleverne, og vi har en lang tradition for tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i klasseteams.
Afdelingen er et fyrtårn inden for undervisning af elever med autisme i Odense kommune, og vi arrangerer løbende kurser i special pædagogik både for egen medarbejdergruppe og kolleger på andre skoler. Vi deltager løbende i forskellige udviklingsprojekter, aktuelt omkring elever med skolevægring samt sikker overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Lumby Almen afdeling og Centerafdelingen samarbejder især omkring Skoleskak, Filosofi i skolen og en årlig fælles emneuge for indskoling og mellemtrin.
Sammen med den eksisterende afdelingsleder får du ansvaret for
- den pædagogiske ledelse og udvikling af Centerafdelingen
- personaleledelse for en del af medarbejderne i Centerafdelingen
- tæt opfølgning på elevsager
- den fagdidaktiske udvikling
- den daglige drift i afdelingen, administrative opgaver fx skemalægning
- fagfordeling for din afdeling i samarbejde med koordinatorer, administrationen, 2. afdelingsleder og skoleleder
- at understøtte at afdelingen har opdateret specialpædagogiske viden i relation til de visiterede elever
- at udvikle organiseringen og sammenhængskraften i en afdeling med vokseværk.
Om dig
Du har en relevant uddannelse og gerne en diplomuddannelse i ledelse. Du har kendskab til det specialpædagogiske felt som enten medarbejder eller leder, og du forstår det værdifulde i et specialiseret undervisningsmiljø.
Som person er du en samlende figur, der kan engagere, motivere og inspirere dine medarbejdere. Du kender værdien af følgeskab og er derfor optaget af, at dit lederskab er involverende. Du inddrager gerne personalets viden og perspektiver i kvalificering af din ledelse.
Du formår at arbejde med forskellige faggrupper, herunder både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, og du skaber gode relationer i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere, fx psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Du motiveres af en omskiftelig hverdag med både kendte og uforudsete opgaver, og du er drevet af ønsket om at kunne gøre en forskel.
Vi forventer, at du
- har væsentlig erfaring fra folkeskolen, gerne ledelseserfaring
- har sans for vigtige detaljer og er god til at sætte dig hurtigt ind i nye arbejdsopgaver
- er interesseret i at blive en del af Centerafdelingens kultur, samtidig med at du har blik for at bygge oven på de gode tiltag, vi allerede har i gang i afdelingen.
- har en anerkendende og nærværende ledelsesstil og møder medarbejderne med tillid, forståelse og opbakning
- er god til at kommunikere i skrift og tale
- leder med tillid frem for kontrol
- ser styrken i, at vi som ledelsesteam arbejder som en helhed, der supplerer og udfordrer hinanden
- er indstillet på, at dit lederskab skal balanceres mellem personaleledelse, koordination, administration, sagsbehandling og pædagogiske udviklingsprocesser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Kom og besøg os
Hvis du har lyst til at søge stillingen, så kom gerne forbi til et uformelt besøg. Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere informationer eller spørgsmål til stillingen, samt aftale for besøg.
Samtaler
Vi afholder 1.samtale fredag den 15. marts i tidsrummet 11-16.
2. samtale afholdes torsdag den 21. marts mellem 16-20.
Du vil mellem 1. og 2. samtale skulle udfylde en personlighedstest. Ligesom du vil blive bedt om at forholde dig til en case.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Harlekinvej 74, Lumby, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998931