BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to nye speciallægekollegaer der er – eller er klar til at blive - eksperter indenfor for subspecialerne Lunge-, Hoved-hals-, Hud-, eller Gastropatologi.
Du er velkommen til at søge stillingen inden du er helt færdig med Hoveduddannelsesforløbet.
Begge afdelingslægestillinger indebærer daglig varetagelse af patologidiagnostik inden for 1-2 af de nævnte områder. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger på det/de respektive team(s) - og i nogen grad på tværs med afdelingens øvrige subspecialer, afhængigt af problemstilling. Forhåndskendskab til de nævnte subspecialer, herunder varierende typer af cytologi og integreret diagnostik med relevante molekylærbiologiske metoder, vil være en fordel.
Vi varetager diagnostik for alle afdelinger på OUH og dækker flere Regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, eksempelvis tolkning og rådgivning vedrørende interstitielle lungesygdomme og hepatologiske sygdomme, ”særlig vanskelig og/eller sjælden oral histopatologisk diagnostik” samt udredning af maligne børnetumorer. Vores målsætning er, at de diagnostiske opgaver løftes på daglig basis med patienten i centrum.
Som afdelingslæge vil stillingen indebære tiltagende selvstændig udførelse af den daglige diagnostik, naturligvis med mulighed for daglig sparring med højt specialiserede kolleger og molekylærbiologer.
Om dig:
Vores forventning er, at du ved ansættelsesstart er speciallæge i Patologisk anatomi og Cytologi, Bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de syv lægeroller (medicinsk ekspert, kommunikator, administration/leder, samarbejder, sundhedsfremmer, akademiker og professionel), dit CV samt anciennitet som speciallæge.
Vi ser frem til
- at du bidrager til at udvikle dit ansvarsområde med fokus på nye diagnostiske muligheder
- er klar til at indgå i en teamstruktur og sikre, at de relevante arbejdsopgaver bliver løst tilfredsstillende
- er ressourcebevidst
- er klar på at varetage konferencer, ikke mindst i MDT-sammenhæng.
Vi tilbyder
- Et givende og udviklende arbejdsmiljø med topengagerede og specialiserede kolleger i velfungerende teams.
- Mulighed for hjemmearbejdsplads (efter aftale med nærmeste kolleger og afdelingsledelsen).
- At dine ønsker om nødvendig efteruddannelse vil kunne efterkommes.
- At stillingen på sigt kan kombineres med Klinisk Lektorat ved Syddansk Universitet.
- Gode muligheder for deltagelse i forskningsprojekter og kvalitetssikring med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Afd. for Klinisk Patologi er en tværgående diagnostisk afdeling med specialet Patologisk anatomi og Cytologi. Afdelingen har Danmarks mest avancerede patologidiagnostik, som betyder integration af klassiske patologiteknikker med nyere metoder, som bl.a. inkluderer digital patologi, onkologisk cytogenetik, cytologi og flowcytometri. Afdelingen råder over de fleste diagnostiske modaliteter, inkl. et bredt udvalg af molekylærpatologisk platforme, herunder NGS. OUH og Region Syddanmark støtter aktivt udviklingen af molekylær patologi, således at vores diagnostik danner baggrund for targereteret og eksperimentel (i hht. protokol) kræftbehandling til patienter.
I alt har Afd. for Klinisk Patologi, OUH ca 160 ansatte (læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter).
Vi har et godt samarbejde med de øvrige tre patologiafdelinger i Region Syd, som digitaliseringen af patologien er gennemført i samarbejde med. Vi har således gnidningsfri og hurtig digital adgang til præparater og revisioner.
Den nuværende lægestab består af 1 cheflæge, 1 klinisk professor, 16 overlæger, 8 afdelingslæger og ca 10 uddannelseslæger i Intro- og Hoveduddannelsesforløb. Uddannelseslægerne cirkulerer mellem afdelingens ekspertområder, typisk i perioder á tre måneder.
Desuden har vi 7 molekylærbiologer, inkl. en ledende molekylærbiolog, der varetager genomiske fortolkningsopgaver og er garanter for et strategisk stærkt og velfungerende molekylær-patologisk laboratorium.
Afdelingen sætter et godt kollegialt samarbejde meget højt, ikke mindst mellem ekspertområderne internt i afdelingen. Mulighederne for efteruddannelse af speciallæger via kurser og kongresser er gode.
Speciallægerne dækker hinanden ved vakancer, og nye kolleger må være indstillet på, at deltage i afdelingens samlede drift på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Helle Bovin via e-mail helle.bovin@syd.dk. eller Ved yderligere spørgsmål til stillingen kan Cheflæge Tina Green kontaktes via mail: tina.green@syd.dk eller telefon +45 6541 4891. Tiltrædelse pr. 1.3.2024 eller efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945129