BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du Speciallæge i Plastikkirurgi er du velkommen i vores team!!
Ansættelsesstart: 1. april eller efter aftale.
Plastikkirurgisk Afdeling Z er en dynamisk, travl og spændende universitetsafdeling, med de fleste plastikkirurgisk funktioner på basis, regionalt og højtspecialiseret niveau. Foruden Plastikkirurgisk sektion består afdelingen også af Universitetscenterfor sårheling og Brystkirurgisk Center.
Plastikkirurgisk sektion er bemandet med 8 speciallæger i plastikkirurgi heraf 3 afdelingslæger. Der er 3 professorer samt 1 klinisk lektor som er tilknyttet Syddansk Universitet og afdelingen rummer derfor store muligheder for deltagelse i forskning og undervisning. Vi anser dette for at være en central kompetence for at videreudvikle specialet i vores afdeling.
Afdelingen har i alt 14 senge samt 6 senge i dagkirurgisk center. Operationsafsnittet råder over 6 operationsstuer dagligt. De deles mellem afdelingens 3 sektorer.
Sektionen er en del af den lægelige videreuddannelse og er normeret til 7 hoveduddannelseslæger og 2 introduktionslæger. Uddannelse af kommende speciallæger i plastikkirurgi er en kerneopgave, og der forventes et engagement i dette. Alle speciallæger er mentor for en eller flere yngre lægekolleger.
Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi, der vil være med i afdelingens speciallægeteam til at udvikle afdelingens højt specialiserede funktioner, sikre god uddannelse og være med til at bibeholde den gode kultur og det gode fællesskab.
Hvis du er afdelingslæge tilbyder vi en 2 årig rotation i afdelingens funktioner, således at vi sikrer din udvikling og uddannelse ved at der kommer volumen og ekstra finesse på dine allerede erhvervede færdigheder.
Vi forventer at ansøgeren deltager i den daglige drift med patientbehandling, afviklingen af MDT-konferencer men også bidrager til udvikling og kvalitetssikring.
Der er gode muligheder for at opdyrke andre interesseområder inden for andre dele af specialet efter interesse og afdelingens behov.
Speciallægen forventes at indgå i formaliseret rådighedsvagt fra bolig.
Der lægges vægt på, at ansøgeren har gode samarbejdsevner og ønsker at deltage positivt i en travl afdeling med mange forskelligartede opgaver og tværfaglige samarbejdspartnere.
Ansøgningsfrist den 12/2-2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 19/2-2024
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem Danske Regioner og FAYL/FAS.
Ved yderligere information, så ring til konst. cheflæge, Camilla Bille på tlf. 30555025.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978117