BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hermed opslås stilling som afdelingslæge i iskæmiteamet ved Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital (OUH) til besættelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
Stillingen udgør en hjørnesten i afdelingens strategiske satsning inden for præventiv kardiologi, rehabilitering, multisygdom, mental sårbarhed og samarbejde med det nære sundhedsvæsen.
Kvalifikationer
Du vil være en del af afdelingens iskæmi-team med funktion inden for det non-invasive område. Du skal efter oplæring kunne varetage det lægefaglige ansvar for præventiv kardiologi og rehabilitering ved iskæmisk hjertesygdom herunder varetagelse af tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Det forventes, at du har nogen erfaring med opgaverne på speciallægeniveau på ansøgningstidspunktet.
Du vil i perioden 2024-2026 få en central rolle i afdelingens involvering i multisygdom, og mental sårbarhed med tilknytning til to eksternt finansierede initiativer hhv. Steno-MDT og HjerteRo. Funktionen til passes herefter.
Fælles Specialistnetværk (Steno MDT) - Steno Diabetes Center Odense (SDCO)
HjerteRo – opsporing af hjertepatienter med forhøjet risiko for angst og depression (syddansksundhedsinnovation.dk)
Det vil vægtes positivt, hvis du har klinisk erfaring med udredning, behandling, rehabilitering og forebyggelse af patienter med AKS og kronisk koronar syndrom på speciallægeniveau, gerne certificeret f.eks. i form af beståede europæiske eksaminer.
Der vil blive lagt vægt på dine faglige kvalifikationer i forhold til det klinisk arbejde mhp. at sikre et højt fagligt niveau for patienten med iskæmisk hjertesygdom. Der vil endvidere blive lagt vægt på erfaringer med tværfaglig samarbejde samt samarbejde med det nære sundhedsvæsen.
Vores forventninger til speciallæger i Hjertemedicinsk Afdeling B
• Du er rollemodel for ”Patientens først, Højeste faglighed, og Helhed og Ansvar”
• Du er speciallæge i intern medicin: kardiologi
• Du har forskningskompetencer i form af erhvervet ph.d. grad og/eller disputats
• Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
• Du kan stimulere dine kollegaers udvikling, både mono- og tværfagligt
• Du deltager aktivt i afdelingens forsknings-, undervisnings- og udviklings- og administrative aktiviteter
• Du kan skabe struktur i en travl og uforudsigelig hverdag
• Du er fleksibel og deltager ved behov i afdelingens øvrige funktioner
• Du er en god kollega, som bidrager til et godt tværfagligt arbejdsmiljø
• Du påtager dig naturligt det ledelsesansvar, som forventes af en speciallæge
Vores forventninger til dig
Du har faglige kvalifikationer og overordnede kompetencer til at varetage funktionen inden for præventiv kardiologi og rehabilitering, og erfaringer som sikre, at hjerteafdelingen kan indfri forpligtigelserne i forbindelse med de eksternt finansierede initiativer hhv. Steno-MDT og HjerteRo.
Vi forventer, at du bidrager aktivt til, at vi er den hjerteafdeling i Danmark, der på alle parametre yder den højeste kvalitet til patienterne og deres pårørende, og samtidig er den bedste arbejdsplads og blandt de bedste hjerteafdelinger i Europa.
Om afdelingen
Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH, hører til blandt de tre største, højt specialiserede hjerteafdelinger i Danmark. Afdelingen varetager højtspecialiseret pleje, udredning og behandling af patienter primært fra region Syddanmark. Derudover har afdelingen hovedfunktionsområde for patienterne fra Odense og Nordfyns kommune, hvor afdelingen varetager pleje, udredning og behandling på højt niveau, samt rehabilitering og forebyggelse på højt niveau i tæt samarbejde med kommuner og almen praksis i hospitalets optageområde. Afdelingen er organiseret med tre sengeafsnit, et akut kardiologisk modtageafsnit beliggende i FAM, et kardiologisk laboratorium samt et stort ambulatorium bestående af flere klinikker med særlig funktion.
Vi er en stor afdeling, som har været i markant vækst – både på det kliniske og det forskningsmæssige område. Vi arbejder sammen om at pleje, udrede og behandle patienter med eller mistænkt for at have hjertesygdom – såvel de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende. Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først og hele tiden ønsker at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og inddrage vores patienter og deres pårørende.
Vi deltager desuden i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinske studenter ved Syddansk Universitet, ligesom vi har uddannelsesforpligtelser overfor yngre læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb og har også høje ambitioner, når det gælder uddannelse af kommende kolleger.
Om iskæmiteamet
Iskæmiteamet varetager udredning, behandling, rehabilitering og forebyggelse af patienter med AKS og akut koronar syndrom. Teamet består pt. af 13 speciallæger (9 med invasiv funktioner og 4 med non-invasiv funktioner). Iskæmiteamet lægger vægt på at patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHD) har et godt og sammenhængende forløb fra symptomer på IHD opstår, over udredning, behandling, og til systematisk efterbehandling i samarbejde mellem hospital, kommune og egen læge, så patienten kan vende tilbage til hverdagslivet med bedst mulig livskvalitet.
Iskæmiteamet har ansvaret for et Sengeafsnit, et iskæmi-ambulatorium, en sygeplejedrevet specialklinik for forebyggelse og efterbehandling (FOBA). Iskæmiteamet er en del af Kard. Lab. med 7 interventionsrum og et tilhørende dagshospital med 16 lejer. Dagshospitalet er åbent på hverdage fra 7.30-20.00 og bidrager til nærhed mellem teamet og patienten i de første timer efter en intervention og sikrer, at en lang række procedurer kan udføres som ambulante procedurer. Afdelingen tilbyder kardiologisk behandling svarende til Sundhedsstyrelsens specialeplan for kardiologi.
Mod det nye OUH
Vi søger en speciallægekollega, der har mod på og lyst til at udvikle afdelingen – både fagligt og organisatorisk – frem mod det nye OUH, som vi forventer at flytte til i 2026.
På det nye OUH vil en voksende del af den ambulante opfølgning foregå virtuelt. Du vil som en del af iskæmiteamet få mulighed for at forme udviklingen af sammenhængende forløb for patienter med IHD herunder omlægning af ambulant aktivitet fra fysisk fremmøde til digitale løsninger og løsninger som varetages i samarbejde med det nære sundhedsvæsen.
Vedr. vagt
Det forventes, at du indgår i bagvagtsfunktion med 7 aftennattevagter fordelt over 16 uger. Afdelingen ønsker at leve op regionens ambition om, at ingen har vagt mere end hver 3. weekend, hvor du også vil deltage i weekendarbejde og vi regner med, at du bidrager til, at vi kan efterleve denne ambition.
Ansættelsesforhold og funktionsbeskrivelse
Ansættelse vil ske som afdelingslæge i henhold til overenskomst for Yngre Læger.
Funktionsbeskrivelse findes her.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Anders Junker på tlf. 2944 0407 eller via mail: anders.junker@rsyd.dk
Krav til ansøgningen
Du skal fremsende en motiveret ansøgning indeholdende oplysninger om dine kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. For yderligere information se her. Du skal derfor i ansøgningen forholde dig til de 7 kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumentere kvalifikationer inden for kompetenceområderne. Derudover medsendes CV, dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse samt øvrige relevante bilag.
Skema til oplysning af referencer skal udfyldes og medsendes. Skemaet findes her.
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 15. november 2023
Der afholdes samtaler onsdag d. 22. november fra kl. 15.30
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938199