BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i et tværfagligt team, hvor du kan gøre en reel forskel for patienter med kroniske komplekse smerter?
Smertecenter Syd søger en engageret afdelingslæge, der vil være med til at udvikle og styrke vores indsats på smerteområdet. Om stillingen
Som afdelingslæge i Smertecenter Syd bliver du en del af et tværfagligt team med fokus på at forbedre livskvaliteten for patienter med kroniske komplekse smerter.
Stillingen indebærer:
- Behandling af patienter og inddragelse af pårørende i et tværfagligt set-up
- Ingen vagtforpligtelse
- Faglig sparring og samarbejde med sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og sekretærer
- Mulighed for undervisning, forskning og udvikling af smertebehandling
Smertecenter Syd er en del af Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V på Odense Universitetshospital og har regionsfunktion inden for behandling af patienter med kroniske komplekse smerter. Vi modtager årligt henvisninger på ca. 1000 patienter og arbejder tværfagligt for at skabe de bedste behandlingsforløb.
Vi søger en læge, der...
- Har specialuddannelse i et relevant speciale, der ud over anæstesiologi kan være social- eller samfundsmedicin, almen medicin, psykiatri m.m.
- Ønsker at arbejde målrettet med samtalen som redskab
- Har lyst til at løse komplekse problemstillinger i et tværfagligt team
- Kan arbejde fleksibelt og tilpasse behandlingen til patientens behov
- Har (eller ønsker at tilegne sig) viden om smertebehandling
- Er engageret i undervisning, udvikling og forskning
Smertecenter Syd har samtidig opslået en stilling som overlæge
Dine primære opgaver
- Behandling af patienter med kroniske komplekse smerter
- Tværfagligt samarbejde og koordinering af behandlingsforløb
- Vidensdeling og undervisning af kollegaer, studerende og fagpersonale
- Aktiv deltagelse i forskning og udvikling af smertebehandling
- Rådgive læger i Almen Praksis via afdelingens hotline
- En stilling uden vagtforpligtelse
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og fokus på faglig udvikling
- Mulighed for at bidrage til forskning og innovation inden for smertebehandling
- Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder især med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.
For at sikre rationel drift og den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i funktionsområder, der ledes af funktionsdriftsledelser og samarbejder tæt med de associerede kliniske afdelinger.
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er normeret med mere end 140 læger fordelt på overlæger og afdelingslæger samt læger i uddannelsesstillinger.
Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt gerne:
- Funktionslederteamet
Professor Henrik Bjarke Vægter (tlf. 60616864) og oversygeplejerske Anne-Mette Rasmussen (tlf. 20274685) - Cheflæge Jørgen Fisker, tlf. 65 41 15 56
Stillingen har ansøgningsfrist mandag d. 10. marts 2025 kl. 12.
Afvikling af ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 19. marts 2025.
Send din ansøgning inkl. relevante bilag via linket på denne side.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/96e33eda-d404-4c1c-ab7f-357280fcf18a