Administrativ sagsbehandler med juridisk forståelse søges til sagsbehandling af almennyttige lotterier (Barselsvikariat – med mulighed for fastansættelse)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du levere professionel engageret service og vejledning til foreninger, der ansøger om at afholde almennyttige lotterier i Danmark? Så er du måske den sagsbehandler, vi søger til Spillemyndigheden.

Sagsbehandling med kvalitet og stærk juridisk forståelse
Gennem fagligt kompetent sagsbehandling bidrager du til et fair og velreguleret spillemarked i Danmark. Du vil skulle varetage en bred vifte af opgaver associeret med behandlingen af ansøgninger og tilladelser til at foreninger kan afholde almennyttige lotterier.

Du bliver en del af kontoret Lotterier og Landbaseret Spil, som blandt andet. er ansvarlig for at vejlede ansøgere og udstede tilladelser til almennyttige lotterier. Kontoret har desuden ansvaret for tilsyn med de danske monopoler, og udsteder tilladelser til kasinoer og opstilling af spilleautomater.

Dine opgaver:
Dine primære arbejdsopgaver vil især bestå af:

  • Sagsbehandling med faglig gennemgang og juridisk vurdering af ansøgninger og anmeldelser
  • Udstedelse af tilladelser og godkendelser
  • Behandling og gennemgang af indsendte regnskaber
  • Planlægning og afvikling af møder med branchen
  • Vedligeholdelse af procedurer på området
Din profil
Du har formodentlig en kontoruddannelse eller lignende som baggrund. Vigtigst er det, at du har erfaring med sagsbehandling, besidder en god forståelse for lovgivning samt gerne kender til området for almennyttige lotterier.

Da en vigtig del af jobbet indebærer vurdering af mange forskellige lotterikoncepter, er det en forudsætning, at du har en god juridisk forståelse og er i stand til hurtigt at opnå et solidt kendskab til det almennyttige område.

I jobbet vil du få en tæt dialog med de ansøgende foreninger, hvilket betyder, at du skal kunne kommunikere klart i din vejledning – både i tale og på skrift – da der er tale om såvel professionelle som ikke-professionelle ansøgere. Der er derfor en forudsætning, at du trives med telefonisk sagsbehandling.

Du er lærenem og håndterer dine arbejdsopgaver med koncentration og ordenssans. Vi har fokus på at skabe resultater gennem samarbejde på tværs af ansvarsområder, og vi forventer derfor, at du indgår i et team af kolleger med et godt humør, hjælpsomhed og en konstruktiv holdning.

Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne om et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriet.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via ansøgningslink snarest muligt, og senest den 7. marts 2024, kl. 12.00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Stella Lønsmann på tlf. 72 37 34 19/mail stl@spillemyndigheden.dk eller kontorchef Richard Nørgaard på tlf. 72 37 15 57/mail rn@spillemyndigheden.dk.

Vi forventer at afholde samtaler den 13. marts 2024. Ved eventuel indkaldelse til anden samtale bliver der gennemført en test som led i ansættelsesproceduren. Forud for ansættelse kan der blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår
Din ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er et vikariat fra den 1. maj 2024 eller snarest derefter. Vikariatet udløber 30. april 2025. Tjenestestedet vil være Englandsgade 25, 5000 Odense C.

Ansættelsesområde
Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Læs mere om os på Spillemyndigheden.dk og følg os gerne på LinkedIn.com.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Englandsgade, Odense, Englandsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992980

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet